Hvor længe kan et videnskabeligt felt som astrobiologi trives, uden at det lykkes at påvise dets egentlige studieobjekt: Liv andre steder i rummet end Jorden?

Det reflekterede Kai Finster, der er professor i astrobiologi på Aarhus Universitet, over i forrige udgave af Aktuel Naturvidenskab.

Ganske kort tid efter, at dette nummer var udkommet, publicerede NASA og DTU et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor de præsenterer det hidtil stærkeste bevis for, at der for cirka 3,5 milliarder år siden har været liv på Mars.

NASA’s robot Perseverance, der kører rundt og udforsker Mars ved hjælp af avancerede kameraer, har således observeret såkaldte leopardplettede aflejringer i forstenet mudder på planeten. Pletterne indeholder svovl- og fosfatholdige jernmineraler samt organisk kulstof i umiddelbart naboskab – ligesom der er fundet sulfat lige omkring pletterne. Elementer, der her på Jorden ville tolkes som tegn på, at der har været mikroorganismer til stede.

»Vi ved, der findes bakterier her på Jorden, som bruger sulfat i stedet for ilt. Når de gør det, omdannes sulfatet til sulfid, som kan forbinde sig med jern og danner jern-svovlmineraler. Herunder greigit, som der netop er fundet spor af,« forklarer Kai Finster.

Forfatterne af artiklen har ikke skrevet direkte, at de har fundet liv på Mars. De har opstillet flere hypoteser, som tager udgangspunkt i, at der kan findes en kemisk forklaring på det, de ser. Derfra er de gået systematisk til værks og testet hypoteserne én efter én. 

»Det er en meget sober måde at argumentere og forholde sig til data på,« mener Kai Finster og forklarer:

»Sulfat kan godt omdannes til sulfid af kemiske veje. Men det sker kun ved meget høje temperaturer, og forskernes undersøgelser viser, at dette ikke var tilfældet her.«  

Omdannelsen ved lave temperaturer kan kun ske ad biologiens veje, ifølge dem.

»Til nogle af hypoteserne findes altså en kendt kemisk forklaring. Men de kemiske forklaringer kommer til kort vedrørende kilden til sulfid, for eksempel,« forklarer Kai Finster.

I hvert fald kan den kemi, vi kender til i dag, ikke bekræfte hypotesen, mens den kendte biologi netop godt kan.

»Vi har derfor aldrig været tættere på at bevise, at der har været liv på Mars. Men det er ikke sikkert, vi nogensinde får det bekræftet,« lyder det fra professoren.

For selvom det er et stort skridt hen mod et bevis, er vi alligevel langt fra, vurderer Kai Finster.

»Hvis man skal bevise, at der har været liv på Mars, kræver det, at man indsamler prøver og bringer dem tilbage til Jorden for at undersøge dem nærmere i et speciallaboratorium,« forklarer han.

Det samme konkluderer forskerne bag studiet. Men sådan en mission er ikke lige på trapperne – og kommer det ikke i den nærmeste fremtid, fastslår Kai Finster.

»Det bliver formentlig ikke i min levetid. Måske aldrig nogensinde. Lige nu ser det i hvert fald meget urealistisk ud,« siger han.

Det skyldes dels, at det tager mange år at planlægge og gennemføre sådan en mission. I eksemplet med de nye opdagelser af leopardpletterne gik der 14 år fra undersøgelserne blev planlagt, til resultaterne blev offentliggjort.

Desuden kræver det rigtig mange penge at nå dertil. Og de penge f indes ikke lige nu.

NASA står til at blive hårdt ramt af Donald Trumps sparekniv. Som det ser ud nu, skal rumagenturet skære 24 procent af dets budget næste år, og det går især ud over forskningsdelen, konkluderer Kai Finster.

NASA og det europæiske rumagentur ESA har ellers foreslået og delvist planlagt sådan en mission: Mars Sample Return. Men den amerikanske præsident har allerede varslet, at han vil droppe den. 

»Sådan en mission er rigtig, rigtig dyr. Derfor er det ikke sikkert, det nogensinde bliver til mere, hvis der ikke kan findes penge til projektet, enten på finansloven eller gennem fonde,« siger Kai Finster.

NASA vurderer, at missionen med at hente prøverne hjem til Jorden, vil koste 11 milliarder dollars, svarende til 77 milliarder kr., og kan være gennemført i 2040. 

»Men det er alle pengene værd, for det kunne give svar på spørgsmålet om, hvor udbredt liv i universet er – og det, synes jeg, er fantastisk spændende,« siger Kai Finster.

Rumagenturet beskriver også, at Mars Sample Return i så fald bliver en af de mest komplekse missioner, den nogensinde har foretaget:

“At lande sikkert, indsamle prøverne, opsende en raket med prøverne fra en anden planet – hvilket aldrig er blevet gjort før – og sikkert transportere prøverne mere end 53 millioner kilometer tilbage til Jorden, er ikke nogen lille opgave,” lyder det fra NASA.

Men det er prisen og processen, som det ser ud i dag, hvis man vil påvise, at der har været liv på Mars. Det er dog ikke ensbetydende med, at man skal opgive håbet om at få prøverne hjemtaget, mener Kai Finster.

»Tidligere har vi haft en tendens til at overlade den slags til amerikanerne, men i den nuværende situation, må EU og Danmark selv steppe op. Jeg håber, at vores politikere og fonde med store ressourcer kan se værdien af denne slags missioner,« siger han og tilføjer:

»Der findes rige folk i Europa, som uden videre kunne donere betydelige millionbeløb til en sådan mission. Måske kunne man appellere til deres opdagelsestrang. Ikke den, hvor de lader sig selv skyde ud i rummet for at beundre Jorden udefra. Men den, som gavner os alle sammen, og som gør os klogere på verden.«

Forskerne bag studiet slutter med at opfordre andre til at forsøge, om de kan finde ukendte kemiske processer, der kan forklare, hvordan pletterne er opstået på Mars. 

»På den måde sørger de for transparens og inviterer andre til at efterprøve og komme med en anden forklaring, hvilket er centralt i forskningen, hvor vi aldrig kan være 100 procent sikre,« siger Kai Finster. 

Men uanset hvad, kan det ikke konkluderes med sikkerhed, at der har været liv på Mars, hvis ikke prøverne kan hentes hjem, understreger professoren. 

»Uanset om det er biologi eller ej, er det imponerende, hvad gruppen af forskere bag artiklen har præsteret,« siger han:

»Hvis der findes liv på Mars, vil det betyde, at liv er meget mere almindeligt, end vi hidtil har troet. Og selvom vi endnu ikke ved, hvordan livet opstod her på Jorden, vil et fund på Mars antyde, at livet pludselig springer frem, når de rette ingredienser og betingelser er til stede.«

Alt i alt har astrobiologien styrket sin sag siden seneste nummer af Aktuel Naturvidenskab, om end det endelige bevis for liv andre steder i rummet stadig kan ligge langt ude i fremtiden.   ♦