Anders ser på kunst med botaniske briller
Som led i et forskningsprojekt om potteplantens vej til de danske vindueskarme har Anders Barfod bestemt potteplanter, der gennem to århundreder er blevet malet af kunstnere.
Af Henriette Stevnhøj, Aarhus Universitet
Som botaniker med speciale i tropiske planteressourcer studerer lektor Anders S. Barfod gerne planter i deres naturlige omgivelser; i regnskovens fugtige skygge, i drivhuses kontrollerede klima, og eller presset og monteret på kartonark i Herbariet ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
For to år siden blev han introduceret til et helt andet format: Oliemaleriet. Som led i et forskningsprojekt om potteplantens vej til de danske vindueskarme har han bestemt hortensiaer, pelargonier, viftepalmer og stuearaliaer, som gennem to århundreder er blevet gengivet af kunstnere på lærred. Enten som farvede former i baggrunden eller trukket frem som selve hovedmotivet i næsten fotografiske gengivelser.
»Hele mit arbejdsliv har kredset om tropiske planter, og da de fleste potteplanter i danske stuer naturligt hører hjemme i troperne og subtroperne, var det ikke svært
at sige ja til den opgave«, siger Anders S. Barfod.
Forskningsprojektets formidlingsdel kan frem til 11. januar 2026 ses som dobbeltudstillingen Plantefeber. Verden i vindueskarmen, der vises på både Ordrupgaard Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling. Men det var også en naturvidenskabelige udfordring, betoner Anders S. Barfod. For værkerne skulle han studere som højopløselige digitale kopier.
»Min forskningsopgave var at levere en fortolkning af en fortolkning, så det gælder om at være omhyggelig. Jeg havde nok undervurderet, hvor lang tid det ville tage«, erkender han. De afbildede planter veksler i detaljerigdom – eller mangel på samme, hvor en enkelt hvid malerklat kunne afsløre plantens identitet.
»Rent kognitivt kan et navn umiddelbart dukke op i hukommelsen alene baseret på plantens aspekt eller overordnede udseende. Det foregår ofte på det ubevidste plan. Hvis det ikke sker, kan man gå analytisk til værks og bruge sin fagbotaniske viden. Har den modsatte blade? Er bladene opdelte? Hvad er blomsternes tallighed – er den symmetrisk? Er kronbladene vokset sammen? På den måde kan man indsnævre mulighederne til en gruppe af arter. Og her kan man så anvende indirekte evidens til sidst i form af datidens håndbogslitteratur om stueplanter«, fortæller Anders S. Barfod.
Selv en erfaren botaniker kunne dog lade sig snyde – som det skete med kunstneren Kristian Zahrtmann, der arbejdede med et særligt stemningsfuldt lys i sine værker.
»Jeg blev vildledt af den karakteristiske orange farve, han ofte brugte, og forvekslede en Fatsia japonica (stuearalie) med en amerikansk olieplante, der har et rødligt skær. Jeg opdagede først fejlen, fordi et fotografi fra hans galleri under arbejdet med maleriet viste en stuearalie i potte«.
Har han et yndlingsværk? Han tøver lidt, men peger til sidst på P.S. Krøyers portræt af Den Hirschsprungske familie fra 1881 som sin favorit. Den velhavende københavnerfamilie er malet i en afslappet stund på verandaen, hvor frodige planter slynger sig op ad søjler. »Planterne fungerer som et billedsprog, rigt på symbolik. Maleriet fremstår som et imponerende præcist og smukt værk, der gennem planter og detaljer kommunikerer både livsstil og status,« fortæller Anders S. Barfod. ♦