Gopler – eller vandmænd – kan siges at have været en evolutionær kæmpesucces, idet de er vidt udbredte i dag og har eksisteret

på Jorden i over 500 millioner år. Men vi har altid betragtet gopler som simple skabninger med meget begrænsede indlæringsevner. For den herskende opfattelse er, at jo mere avanceret nervesystemet er hos et dyr, jo mere avanceret indlæring har det. Gopler og deres slægtninge, tilsammen kaldet polypdyrene, regnes for de tidligste nulevende dyr, der udviklede et nervesystem. Men der er tale om et ret simpelt nervesystem uden en central hjerne.

Nu viser det sig imidlertid, at de slet ikke er så simple, som man hidtil har troet. Og det rokker ved hele vores forståelse af, hvad simple nervesystemer er i stand til.

»Man er gået ud fra, at gopler kun formår de allermest simple former for indlæring. Men vi kan nu se, at gopler har en langt mere raffineret indlæring og faktisk er i stand til at lære af deres fejl og deraf ændre deres adfærd,« fortæller Anders Garm, lektor på Biologisk Institut.

En af de mest avancerede ting, vi kender fra nervesystemet, er evnen til at ændre sin adfærd som følge af erfaring – at huske og lære. Så den evne satte forskerholdet med Jan Bielecki fra Kiel Universitet og Anders Garm i spidsen sig for at teste i en klasse af gopler kaldet havhvepse. Resultaterne er netop udgivet i tidsskriftet Current Biology.

Den type havhveps, Tripedalia cystophora, som forskerne har undersøgt, og som kun er på størrelse med en fingernegl, lever i mangrovesumpene i Caribien, hvor de bruger deres synssystem med 24 øjne til at jage vandlopper inde mellem mangroverødderne. Men det er et farligt sted for en gople, fordi rødderne kan ødelægge deres bløde gele-krop.

»Vi kan se, at hver dag, når havhvepsene begynder at jage, lærer de den aktuelle kontrast ved at kombinere synsindtryk og føleindtryk under undvigemanøvrer, der slår fejl. Så på trods af kun 1000 nerveceller – vores hjerne har cirka 100 milliarder – kan de forbinde tidsmæssige sammenfald af forskellige indtryk og lære en sammenhæng – det, man kalder associativ indlæring. Og de lærer det faktisk nogenlunde lige så hurtigt som avancerede dyr som bananfluer og mus.«

Maria Hornbek, KU.
Videnskabelig artikel: doi.org/10.1016/j.cub.2023.08.056