Forskere på Københavns Universitet har i samarbejde med DMI vist en klar sammenhæng mellem temperaturstigninger og det ekstreme skybrud den 2. juli 2011. Her blev dele af København på få timer ramt af mere nedbør, end hvad der er normalt på to måneder, og over 5000 lyn slog ned på 3 timer. Skybruddet endte med at koste samfundet over 6,2 milliarder alene i forsikringsudbetalinger.

Sammenkobling af konkrete vejrhændelser med klimaforandringer har længe været en videnskabelig udfordring. Og det er således første gang forskerne er i stand til at vise, at de seneste 100 års menneskeskabte temperaturstigninger fordoblede risikoen for et konkret skybrud og sandsynligvis øgede den intensitet, det havde. Studiet viser også, at vi med øgede temperaturer i sigte, har øget risiko for lignende eller endnu kraftigere skybrud, når lignende vejrsituationer opstår i fremtiden.

Forskere ved Niels Bohr Institutet og DMI har taget et utraditionelt værktøj i brug for at forstå den ekstreme hændelse. På baggrund af de empiriske vejrdata til og med midnat den 2. juli 2011 har forskerne simuleret vejret omkring København dengang med DMI’s nutidige vejrmodeller, der er meget præcise med cirka 2,5 km mellem datapunkterne mod klimamodellers cirka 50 km.

13 simuleringer i et ensemble af prognoser er blevet tilpasset og inddelt i fem varmescenarier: –1 grad (præindustriel tid), 0 (normal i 2011), +1, +2 og +3 graders varmere global temperatur. Det gør studiet i stand til at vise konsekvenserne af temperaturstigninger i atmosfæren.

Metoden har perspektiver fremadrettet, når man har tilstrækkelig computerkraft til at regne globalt i samme detaljegrad.

»Det giver muligheder for en helt anden præcision i vores forudsigelser. For eksempel vil man kunne bruge det til at kvalificere de forberedelser, vi laver, i form af klimatilpasning,« lyder det fra Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Instituttet. ♦

Kristian Bjørn-Hansen, KU