AU

Stenalderbonden var på vand og grød

For 5.500 år siden lavede de fynske stenalderbønder ikke brød – men grød. Det viser nye analyser af fund fra en boplads på Strandby Mark sydøst for Haarby, hvor arkæologer har udgravet kværnsten og tusindvis af forkullede kornkerner. Fundene har hidtil ført til antagelsen om, at bønderne malede korn til mel for at bage brød. Men det gjorde de ikke, viser ny forskning.

Et internationalt forskerhold fra Danmark, Tyskland og Spanien har analyseret mikroskopiske, mineralske plantedele (fytolitter) og stivelseskorn i små hulrum på kværnstenenes overflade. Resultatet viser, at de ikke stammer fra de kornsorter, arkæologerne fandt på bopladsen, men fra vilde planter. I stedet er de formentlig blevet hamret på med stødere af sten, ligesom når man knuser noget i en morter. Sådanne stødere, der ligner afrundede, tykke stenpølser, blev nemlig også fundet på stedet. Dette Det betyder, at kværnstenene ikke har været brugt til at male korn til mel.

Desuden mangler stenene slidspor fra de skubbende bevægelser, der typisk bruges til at male korn.  I stedet er de formentlig blevet hamret på med stødere af sten, ligesom når man knuser noget i en morter.  Sådanne stødere, der ligner afrundede, tykke stenpølser, blev nemlig også fundet på stedet.Dette tyder på, at stenalderbønderne brugte kornet til at lave grød eller vælling i stedet for brød.

Opdagelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Vegetation History and Archaeobotany. Og den støtter en hypotese, som arkæologer andre steder i Nordeuropa er nået frem til efter fund af rester af korn, der er kogt til grød og vælling: De første bønder levede ikke af vand og brød, men af vand og grød, suppleret med bær, nødder, rødder og kød. Og ja, de drak sandsynligvis vand til. Ifølge seniorforsker Niels H. Andersen fra Moesgaard Museum har man ikke fundet sikre spor efter ølbrygning i Danmark før bronzealderen.

Han stod i spidsen for studiet sammen med arkæobotaniker Welmoed Out, også fra Moesgaard. Forskerne understreger dog, at dette studie kun omfatter én boplads. Selvom det understøtter andre fund fra Tragtbægerkulturen, kan man ikke udelukke, at andre resultater vil fremkomme, når denne metode anvendes på fund fra andre udgravninger.

Peter Gammelby og Gry Hoffmann Barfod, Aarhus Universitet