Klimaforandringerne medfører stadigt større udfordringer, ikke mindst i form af store og intense mængder nedbør og risiko for stormfloder. Innovationscentret Klimatorium i Lemvig er blevet centrum for udvikling og afprøvning af nye bæredygtige metoder til at håndtere de store vandmængder og dermed undgå oversvømmelser.

Af Kurt Nielsen, Sebastian Mernild & Lars Nørgaard Holmegaard

Verdens største Living Lab  i Lemvig

Med stigende vandstande, intensiveret nedbør og ændrede vejrforhold er behovet for udvikling af effektive og bæredygtige klimatilpasningsløsninger blevet mere presserende end nogensinde. Klimatorium spiller en central rolle i denne udvikling og har etableret sig som et fyrtårn for bæredygtige løsninger, der kan imødekomme de stigende krav til klimatilpasning. For at understøtte den teknologiske udvikling på vand- og klimaområdet er det afgørende at kunne teste og demonstrere løsninger i realistiske omgivelser.

I Lemvig-området har Klimatorium  skabt et af verdens største Living Labs for klimatilpasning, et testvatører kan afprøve og finjustere nye teknologier og metoder. Dette unikke testmiljø giver mulighed for at udvikle løsninger, der ikke blot er teoretisk effektive, men som også fungerer i den virkelige verden. Det handler om viden til forandring.

Fra problemvand til ressource

I Klimatorium bliver der eksperimenteret med innovative løsninger til effektiv vandhåndtering, herunder forskellige løsninger til at håndtere regnvand lokalt – såkaldte LAR- løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Vand skal fremover i højere grad kunne opmagasineres i landskabet, så vi tager toppen af de største afstrømninger. Vi kan også etablere flere vandløb, som kan aflede vand ved ekstrem nedbør, og vi etablerer sandfiltre og plantelaguner, der kan rense vandet, inden det ledes til vandløb. Dette adskiller sig markant fra de traditionelle kloaksystemer, som hurtigt kan blive overbelastet ved kraftig regn.

Klimatorium tager dog ikke kun højde for regnvand. Vi arbejder også på at tackle en af de største udfordringer, mange byer og landområder står overfor: Terrænnært grundvand, som kan medføre oversvømmelser i kældre og på marker. I stedet for at betragte dette som “problemvand”, undersøger Klimatorium, hvordan det kan anvendes som ressource til industrielle formål, for eksempel i Power-to-X-anlæg, der spiller en central rolle i den grønne omstilling.

En datadreven tilgang er afgørende for at optimere vandhåndteringen. I Klimatorium indsamler vi derfor realtidsdata om vandkredsløbet ved hjælp af avanceret teknologi som satellitdata og sensorer. Danmarks tætteste net af dataloggere (80 styk), som løbende registrerer grundvandsstanden, er således opsat i Living Lab sammen med 80 regnmålere. Data herfra giver mulighed for at forudse problemer som oversvømmelser samt pludselige hændelser som brud på vandrør. Der er et tæt samarbejde med private lodsejere om dette, hvor halvdelen af brønde med dataloggere efter aftale er placeret i private arealer, så de bedste data bliver indsamlet.

Data er også grundlaget for at udvikle realistiske modeller for håndtering af regnvand og spildevand. Overblikket sikres via en GIS-platform (GIS = Geografisk Informations System), hvor data om ledningsnet og andre relevante forsyningsoplysninger offentliggøres. Platformen bliver løbende opdateret med de nyeste satellitdata for at sikre præcise x, y, z-koordinater, som afspejler faktiske ændringer i terrænet. Det unikke er integrationen af z-dimensionen (højde over Dansk Normal Nul), hvilket gør ledningsdatabasen tredimensionel. I øjeblikket arbejdes der på at samle et omfattende datasæt, der præcist kortlægger forsyningsnettets tredimensionelle placering (x, y, z) således, at der etableres sammenhænge mellem de løbende opdaterede højdedata for overfladen og rørenes dybde under overfladen. Den løbende opdatering af højdedata gør det muligt at bygge Digitale Tvillinger (computermodeller), som kan bruges til at optimere service-, vedligeholdelses- og renoveringsprojekter. Derved undgår man ofte betydelige, uventede omkostninger for forsyningsselskaberne, som i sidste ende rammer forbrugerne. Denne datadrevne tilgang vil skabe et solidt fundament for optimering af vandforvaltningen, hvilket er afgørende for fremtidens management i forsyningsselskaberne.

Regulatoriske sandkasser

For at fremme innovation blandt virksomheder arbejder Klimatorium i Living Lab’et på at etablere “regulatoriske sandkasser”, der giver mulighed for i forsøgsøjemed at afRegnvandsloggere Nye metoder til at undersøge nedbørsmængder lokalt prøve banebrydende løsninger, der ikke overholder gældende regler og lovgivning. Eksempelvis er der nogle steder behov for en midlertidig udledningstilladelse for at kunne teste effekten af nye rensemetoder som plantelaguner eller rensning af spildevand med biokul.

En af de største hindringer for implementeringen af nye teknologier er ofte eksisterende regler og regulativer, der blev vedtaget før klimatilpasning og grøn omstilling blev en prioritet.  Derfor er der et stort behov for udvikling på dette område.

Udviklingen af klimaomstillinger og vandteknologier kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer. Derfor inviterer Klimatorium virksomheder, forskere og offentlige aktører til at deltage aktivt i arbejdet med at udvikle løsninger, der ikke kun skaber værdi for samfundet, men også fremmer vækst og effektivt adresserer de klimaudfordringer, vi står overfor.

Bæredygtighed som drivkraft for effektiv klimatilpasning

Bæredygtighed er en central drivkraft i arbejdet med klimatilpasning. I Klimatorium kombinerer vi avanceret teknologi med bæredygtige materialer for at udvikle løsninger, der både adresserer klimaudfordringerne og reducerer CO2-aftrykket. Et konkret eksempel er samarbejdet med Plastix og andre plastvirksomheder om at udvikle regnvands- og spildevandsrør og andre produkter til vandsektoren af genbrugsplastik. En sådan løsning er både miljøvenlig og lever op til de nødvendige kvalitetsstandarder, samtidig med at den understøtter et mere effektivt og ressourcebesparende vandinfrastrukturnet.

Når vi arbejder med at integrere naturbaserede metoder som etablering af vådområder og nye vandløb samt decentral rensning af vand via plantelaguner i vandhåndteringen, er det også ud fra en bæredygtighedstankegang. Ved at inddrage naturen i vandhåndteringen hjælper dette nemlig ikke bare samfundet med at tilpasse sig de igangværende klimaændringer, det øger også biodiversiteten. Før vi kan implementere sådanne naturbaserede løsninger i større skala, er der imidlertid behov for at teste dem, og her spiller Klimatorium en vigtig rolle.

Formidling og vidensdeling

Klimatorium er ikke kun et sted for innovation, men også en vigtig formidlingsplatform, hvor viden om klimatilpasning og bæredygtige løsninger deles med både den brede befolkning og professionelle aktører. Hvert år besøger omkring 35.000 mennesker Klimatorium, hvor de får mulighed for at opleve de nyeste klimaløsninger i praksis. Nationale og internationale delegationer kommer til Klimatorium for at få indblik i de løsninger, der bliver udviklet og afprøvet.

Formidling af viden om klimaudfordringer og løsninger er essentiel for at skabe samfundsforandringer. Klimatorium afholder årligt et klimatopmøde med deltagelse af centrale aktører fra både ind- og udland og arrangerer i forlængelse heraf et populært klimamøde for børn, som også streames til skoler i hele Danmark. Her får børn mulighed for at dele deres ideer om bæredygtighed og klima. Gennem initiativer som Global Youth Climate Summit engageres unge på tværs af landegrænser i arbejdet med løsninger på de globale klimaudfordringer.

Historisk erfaring og  fremtidens løsninger

Lemvig har en lang tradition for praktisk orienterede løsninger på vandhåndtering. Allerede i 1970’erne blev der som det første sted i verden etableret separatkloakering, hvor man adskilte regnvand og spildevand. Denne visionære plan har ikke kun givet økonomiske besparelser for husstandene. Separatkloakeringen reducerer også risikoen for oversvømmelser på lavtliggende områder under kraftig regn og giver samtidigt en bedre rensning af spildevandet, da der ikke sker en opblanding med store mængder regnvand.

Det kan derfor siges at være i naturlig forlængelse af Lemvigs stolte traditioner, at Klimatorium i dag fortsat arbejder på at udvikle stabile og bæredygtige løsninger, der integrerer spildevand, regnvand og problemvand – også i fremtiden, hvor udfordringerne på grund af klimaændringer bliver større.

Klimaløsninger er dog komplekse, og det er derfor vigtigt, at vi tænker helhedsorienteret og arbejder tættere sammen – virksomheder, offentlige institutioner, universiteter og borgere. I Klimatorium kalder vi denne tilgang Quadruple Helix.   ♦