Kan en helt almindelig gulerod være med til at forbedre behandlingen af type 2-diabetes? Det tyder et nyt studie af forskere fra Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet på. Forskerne bag har fundet, at gulerødder kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen.
Forskerne undersøgte gulerøddernes effekt over en periode på 16 uger på mus, der havde fået fremkaldt type 2-diabetes. Her blev musene sat på en fedtholdig kost, der efterligner menneskers ofte usunde ring, målt via glukosetolerancetests. livsstil. Musene blev opdelt i to grupper, hvor den ene fik tilsat ti procent frysetørret gulerodspulver til kosten, mens den anden gruppe fik deres kost uden gulerod. Kosten til de to grupper var kaloriemæssigt afstemt, så de var ens, og det kun var de bioaktive stoffer fra gulerødderne, som var forskellen. Resultaterne viste, at musene, der fik gulerodspulver, havde bedre blodsukkerregulering, målt via glukosetolerancetests.
»Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne,« forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Desuden havde musene flere bakterier, der producerer kortkædede fedtsyrer (SCFA’er). Disse fedtsyrer er små molekyler, som dannes, når bakterier nedbryder kostfibre, og de bidrager til reguleringen af energiomsætning og blodsukker samt understøtter en sund tarmfunktion.
Forskerne er forsigtige med at overføre resultaterne direkte til mennesker.
»Vores studie er udført i en dyremodel, og det næste skridt er at gennemføre kliniske studier, forklarer de. »Sådanne studier er dog dyre, og vi arbejder på at skaffe eksterne midler til i første omgang at kunne udføre et mindre studie med de oprensede bioaktive stoffer, der kan bane vejen for større undersøgelser og dokumentation for en forebyggende effekt,« fortæller Lars Porskjær Christensen, der er institutleder og professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci ved SDU.
Marianne Lie Becker, Syddansk Universitet