Graviditetsbetinget diabetes (sukkersyge) er en mild form for diabetes, der opstår i løbet af graviditeten og for de flestes vedkommende forsvinder igen efter fødslen. På verdensplan stiger forekomsten af graviditetsbetinget diabetes, hvilket til dels skyldes livstilsbetinget overvægt, som ligeledes er et stigende problem verden over. Selvom sygdommen i de fleste tilfælde forsvinder igen hos kvinden, er den alligevel en kilde til bekymring, fordi børn af disse kvinder kan have både kort- og langvarige komplikationer, der er relateret til moderens sygdom.

I en ny videnskabelig artikel, som Professor Louise Torp Dalgaard fra RUC har publiceret sammen med to studerende, Sofie Dinesen og Alisar El-Faitarouni, undersøger de, hvordan små RNA-molekyler i blodet muligvis kan bruges til at diagnosticere sygdommen eller forudsige udviklingen af den tidligt i graviditeten.

I blodet cirkulerer mange forskellige små ikke-kodende RNA-molekyler, især såkaldt mikro-RNA, som enten er bundet til proteiner eller indkapslet i små blærer (vesikler) udenfor cellerne. Flere af disse mikro-RNA-molekyler er associeret med graviditetsbetinget diabetes, og nogle af dem er generelt opreguleret hos kvinder med sygdommen – også i de tidlige faser af graviditeten, før symptomer på sygdommen har vist sig.

En mulighed er derfor eksempelvis at udføre tests for disse mikro-RNA samtidigt med den nuværende test for kromosom-fejl. De tre forfattere påpeger, at der i litteraturen kan være en bias, således at de mikro-RNA, der i dag er associeret med sygdommen også er dem, der har været kendt længst. Der er derfor sandsynligvis også nogle af de nyligt opdagede mikro-RNA, der er forbundet med graviditetsbetinget diabetes, selvom det ikke er konstateret endnu.

De konkluderer, at mikro-RNA i blodet vitterligt har potentiale som biomarkører til diagnose af graviditetsbetinget diabetes, og at det specielt virker lovende at forudsige sygdommen ud fra algoritmer, der inddrager mange forskellige mikro-RNA’er. Flere studier er dog nødvendige for at komme dertil.

CRK, Kilde: J Endocrinol. doi: 10.1530/JOE-22-0170.