FN’s nyeste IPPC-klimarapport forudsiger øget snefald og øgede temperaturer i Arktis som følge af klimaforandringer. Nu viser forskere på Københavns Universitet i et feltstudie, at mere sne i Arktis giver en større netto CO₂-udledning. Det skyldes, at sneen er længere tid om at forsvinde, og vækstsæsonen dermed bliver forsinket, så planterne får kortere tid til at optage CO₂ fra atmosfæren. Samtidig viser feltstudiet, at der på grund af de stigende temperaturer bliver frigivet “gammelt” kulstof, som har været lagret i hundredvis af år i jorden.

Forskere fra Biologisk Institut og Center for Permafrost på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har været på feltstudie i Grønland, hvor de over to år har lavet en række målinger og mikrosimuleringer. De har undersøgt, hvad der sker med økosystemets CO₂-balance, når der efter FN’s prognoser falder mere sne end i dag, og temperaturen yderligere stiger.

Det har de gjort ved at sætte snehegn op, som øger snedybden med ½ til 1 m på læsiden. De har også sat drivhusagtige kamre op på den grønlandske hede for at simulere temperaturstigninger.

»Vi har lavet simuleringer af, hvad der vil ske med CO₂-balancen i et økosystem i Grønland, når der falder mere sne om vinteren, og sommertemperaturerne samtidigt stiger«, siger postdoc Nynne Ravn fra Center for Permafrost på Københavns Universitet og tilføjer: »Vi kan se, at den øgede CO₂-udledning viser sig med det samme efter kun en sæson med simuleringerne, og at den er additiv på den måde, at effekterne af temperaturstigninger og øget snedybde lægges oveni hinanden.«

Feltstudiet viser også, at grunden til, at det øgede snefald bidrager til øget CO₂-udledning er, at det forkorter planternes vækstperiode, fordi den øgede snemængde er længere tid om at forsvinde. Dermed har planterne kortere tid til at optage CO₂ fra atmosfæren.

Feltstudierne i Grønland viser udover en målbar forøgelse af økosystemets respiration, at de højere temperaturer i Arktis også kan fører til frigivelse af CO₂, som stammer fra gammelt organisk stof, som har været bundet i jorden i hundredvis af år. Studiet er publiceret i Soil Biology and Biochemistry og er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grundforskningsfond. 

Af Katherina Killander, Københavns Universitet.