AU

Mangrove som dræn for plastik

Udover at der indlejres store mængder plastik i sedimenterne under mangroven, så virker den også i sig selv som fanger af store stykker plastik, der skyller i land. Foto: Cecilia Martin

Hvert år ender store mængder plastik i verdenshavene som forurening. Det problem har der været megen fokus på de senere år, og et af de spørgsmål, forskerne gerne vil besvare i den forbindelse, er, hvor de store mængder plastik forvinder hen. I overflade­vandet finder man kun omkring 1 % af den forventede mængde plastik ud fra beregneringer af, hvor meget der tilføres havet. Et oplagt sted, plastikken kan forsvinde hen, er indlejret i sedimenterne på bunden af havet.

Et internationalt forskerhold har for nylig bekræftet den formodning i tidsskriftet Science Advances. De har undersøgt borekerner indsamlet i Det Røde Hav og den Arabiske Golf og vist, at sedimenter i kystområder og særligt i mangrove virker som dræn for plastikartikler. Forskerne kunne vise, at mængden af plastikpartikler deponeret i mangrove-kystområder siden 1950’erne har fulgt den samme trend som udviklingen i den globale produktion af plastik. Og denne er steget eksponentielt i perioden. Det antyder, at en stor del af den plastik, man finder i mangrove-sedimenterne, har været indlejret der i årtier.

Selvom man næppe kan kalde det godt nyt, at der begraves store mængder plastik i mangroven, så er der i det mindste den fordel, at plastikken dermed ikke kan skade følsomme organismer i havet. Det er nemlig en af de bekymringer, der knytter sig til plastikforurening i havet. 


Af  CRK, Kilde: Science Advances, vol. 6, no. 44, eaaz559.