AU

Mennesket formede naturen længe før landbruget

Forestil dig Europa for titusinder af år siden: Tætte skove, store flokke af elefanter, bison og urokser – og små grupper af mennesker bevæbnet med ild og spyd. Et nyt studie viser, at disse mennesker satte langt tydeligere spor i landskabet, end man hidtil har antaget.

Med avancerede computersimule­ringer har et internationalt forskerhold undersøgt, hvordan klima, store dyr, ild og mennesker påvirkede Europas vegetation under to varmeperioder i fortiden. Ved at sammenholde resultaterne med omfattende pollenanalyser fra de samme perioder har forskerne beregnet, hvordan de forskellige faktorer formede plantedækket.

Konklusionen er klar: Både neandertalere og de senere jæger-samlere havde en markant indflydelse på Europas vegetation – længe inden landbrugets kom til.
Studiet viser, at klimaforandringer, store plante­ædere og naturlige brande ikke alene kunne forklare resultaterne i pollendataene. Når mennesket blev skrevet ind i ligningen – med deres ild og jagt – gav det et klart bedre match.

Det internationale forskerhold konkluderer, at  resultaterne giver et fornyet perspektiv på vores forfædres rolle i naturen. Reelt udfordrer det forestillingen om “uberørt natur” i Europa, før agerbruget kom til. I stedet var neandertalere og jæger-samler-folket aktive medskabere af Europas økosystemer. Studiet stemmer overens med både etnografiske undersøgelser af nutidige jæger-samlere og arkæologiske fund, men går skridtet videre ved at dokumentere, hvor omfattende menneskers indflydelse kan have været allerede for titusinder af år siden – og altså før mennesket fandt på at dyrke jorden. 

Til trods for det nye studie, er der fortsat huller i den fælles viden om, hvordan mennesker tidligt i historien satte præg på naturen. Derfor er nye detaljerede lokale studier helt afgørende, hvis vi skal forstå, hvordan mennesker helt konkret satte deres præg på landskabet i fortiden.

Studiet blev ledet af ph.d. Anastasia Nikulina ved Leiden Universiten med deltagelse af professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Biologi, Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet.


Henriette Stevnhøj/AU. Kilde: Plos One.