AU

Vippende sort hul

Illustrationen viser øverst en række snapshots af det sorte hul M87* i perioden 2009-2017 og nedenfor den konstellation af teleskoper indenfor netværket EHT (Event Horizon Telescope), der blev anvendt. Det, man skal lægge mærke til, er, hvordan forskellige sider af ringen lyser op. Illustration: M. Wielgus, D. Pesce & the EHT Collaboration.

Hvis man vil vide, hvordan et sort hul opfører sig over tid, så er det godt, hvis man kan komme til at studere det over tid. Det har et internationalt forskerhold gjort, og de beretter nu, hvordan hullet med det catchy navn M87* har opført sig over en 10-årig periode.

Det er det samme hul, som forskere fra Event Horizon Telescope (EHT) Collaboration sidste år under stor pressebevågning præsenterede et billede af og dermed gav os verdens første billede af et sort hul.

»Det billede var baseret på en uges observationer og data. Nu har vi analyseret 10 års data og kan præsentere et helt andet billede og meget mere detaljeret viden om M87*,« siger fysiker på Syddansk Universitet, Roman Gold, der har været med til at udvikle nogle af de modeller, der ligger til grund for arbejdet.

Der er flere interessante nyheder i den afhandling, som forskerne har udgivet om deres analyser i tidsskriftet The Astrophysical Journal: »For det første kan vi se, at M87* opfører sig på en måde, der er i overensstemmelse med vores teorier, og det er selvfølgelig tilfredsstillende at få bekræftet. Dets silhuet har været konstant i de 10 år, det er blevet observeret og opfører sig i overensstemmelse med Einsteins generelle relativitets-teori for et sort hul af denne størrelse,« siger han.

Der er dog ikke stabilitet hele vejen rundt: Den ring, der omgiver det sorte hul, har overraskende vist sig at vippe – ret meget endda.

»Ikke alle teoretiske modeller er med på, at den skal vippe så meget, som vi har set. Så nu kan vi begynde at udelukke nogle af modellerne for, hvordan gas falder i sorte huller,« siger Roman Gold. Grunden til, at ringen hele tiden vipper, er, at det sorte hul konstant suger gas til sig, som bliver varmet op til milliarder af grader, ioniserer og bliver turbulent ved mødet med magnetiske felter.

»Vi kan nu fortsætte med at observere dynamikken i gassen og studere, hvordan det sorte hul suger gassen til sig som næring,« siger Roman Gold.


Af Birgitte Svennevig, SDU, The Astrophysical Journal, Volume 901:67.