AU

Kemipris til gensaks

Emmanuelle Charpentier. Foto: Bianca Fioretti, CC BY-SA 4.0
Jennifer Doudna. Foto: Duncan Hall, CC BY-SA 4.0

Det har længe ligget i luften, at der måtte være en Nobelpris på vej til opdagerne af genredigeringsværktøjet CRISPR/Cas9, som har været et yderst varmt forskningsemne de seneste år. I år skete det så, idet Nobelprisen i kemi går til franske Emmanuelle Charpentier og den amerikanske biokemiker Jennifer A. Doudna for deres udvikling af denne revolutionerende metode.

Manipulering af gener spiller en vigtig rolle i forskning og er for eksempel nødvendigt, når forskere skal afsløre funktionen af et specifikt gen i organismen og dermed for eksempel afsløre, hvilken rolle de spiller i sygdomme. Før udviklingen af genskaksen CRISPR/Cas9 var manipulering af gener en tidkrævende affære, men med udviklingen af denne metode, er forskerne nu i stand til med stor præcision af ændre den genetiske kode i løbet af få uger.

Som det ofte tilfældet i videnskabelig forskning var opdagelsen lidt af en tilfældighed.I forbindelse med sine studier af studier af bakterien Streptococcus pyogenes opdagde Emmanuelle Charpentiers et hidtil ukendt molekyle, tracrRNA. Molekylet viste sig at være en del af bakteriens ældgamle immunsystem, CRISPR/Cas, som kan uskadeliggøre virus ved at kløve deres DNA. Charpentier publicerede sine resultater i 2011 og indledte samme år et samarbejde med Jennifer Doudna, som var ekspert i RNA. Sammen lykkedes det dem at genskabe bakteriens gensaks i et reagensglas og samtidig forenkle de molekylære komponenter, så de var lettere at bruge.

I et epokegørende eksperiment lykkedes det dernæst de to forskere at reprogrammere gensaksen. I sin naturlige form genkender Crispr/Cas9 DNA fra virus, men Charpentier og Doudna viste, at genskaksen kan programmeres til at klippe ethvert DNA-molekyle på et prædefineret sted. Hvor DNA’et bliver klippet, er det let at “genskrive” den genetiske kode og dermed ændre på organismens egenskaber.

Siden opdagelsen af genskaksen CRISPR/Cas9 i 2012 er anvendelsen af dette værktøj i forskningen eksploderet, og det har været afgørende for en lang række vigtige grundvidenskabelige opdagelser.

Og planteforskere har brugt metoden til at frembringe afgrøder, som er modstandsdygtige overfor skimmelsvamp, skadedyr og tørke. Indenfor den medicinske forskning er kliniske forsøg med nye kræftbehandlinger baseret på metoden på vej. ♦


Af CRK, Kilde: www.nobel.se