AU

Fuldt blus på selvlysende stoffer

De fleste af os kender fluorescerende neonfarver fra overstregningstusser og refleksveste. Men fluorescerende stoffer anvendes også i stort omfang på hospitaler og i medicinsk og biologisk forskning. Ved at binde de fluorescerende stoffer til for eksempel DNA, antistoffer eller særlige områder i celler kan man eksempelvis måle kræftceller eller antistoffer i blodprøver fra patienter.

Jo kraftigere, lyssignalet fra farvestofferne er, jo mere nøjagtigt og hurtigt kan undersøgelserne udføres. Men stofferne holder op med at lyse, når de bliver for koncentrerede, og det har indtil nu sat en grænse for, hvor høje koncentrationer man kan bruge og dermed, hvor kraftigt et lyssignal man kan opnå. Men nu har forskere fra Kemisk Institut på Københavns Universitet og Indiana University i USA opfundet en løsning, som gør det muligt at mangedoble lyssignalet fra de fluorescerende stoffer:

»Vi har opfundet en måde at pakke fluorescensfarvestoffer meget tæt sammen i krystaller og nanopartikler, uden at de slukker, og det baner blandt andet vejen for mere hurtige og præcise medicinske undersøgelser. For med et kraftigere lyssignal kan vi måle mindre mængder af de biologiske molekyler, som for eksempel afslører sygdomme, og på den måde kan det få betydning for patienter«, siger professor Bo Wegge Laursen fra Kemisk Institut.

Forskerne har gjort det ved at tilsætte et molekyle kaldet cyanostar. Molekylet er i stand til at binde sig til farvestofferne og sikrer, at ingen af farvestofferne rører hinanden. Opfindelsen bliver kaldt SMILES (Small-molecule ionic isolation lattices) og er patenteret af Københavns Universitet og Indiana University i fællesskab. Forskerne er nu i gang med at undersøge, hvordan disse materialer konkret kan bruges i praksis i forskellige teknologier. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Chem.


Af Katherina Killander, KU. Chem Vol. 6, Iss. 8, pp 1978-1997.