Et karakteristisk symptom på Alzheimers sygdom er, at der ophobes klumper af proteinet beta-amyloid (Aβ) i hjernen. En dominerende hypotese indenfor forskningen er, at disse klumper – også kaldet plaques – er den primære årsag til de invaliderende symptomer i form af demens, der også er karakteristisk for Alzheimers sygdom.

Det har dog vist sig vanskeligt videnskabeligt set at påvise, at disse plaques er den direkte årsag til de alvorlige symptomer. Men i 2006 udkom et studium i Nature, der for alvor gav et rygstød til hypotesen. I dette studium, med den unge neurofysiolog Sylvan Lesné i spidsen, identificerede forskerne en særlig undertype af beta-amyloid (kaldet Aβ*56), som de kunne vise forårsagede demens i rotter.

Artiklen fra 2006 har siden været et af de mest citerede alzheimer-studier overhovedet. Nu er studiet imidlertid kommet under mistanke. Da neuroforskeren Matthew Schrag kiggede nærmere på studiet af Lesné og kolleger fra 2006 samt andre af forskerens studier, fandt han tegn på, at en række billeder kunne være manipuleret. Schrags opdagelse har ført til, at Nature og andre tidsskrifter har udtrykt såkaldt “expressions of concern” om artikler af Lesné. Og en 6 måneder lang undersøgelse iværksat af tidsskriftet Science om artikler indenfor området fandt hundredevis af tvivlsomme billeder, herunder flere end 70 i artikler af Lesné.

At påvise snyd i videnskabelige artikler herunder billedmanipulation er en vanskelig og tidkrævende opgave, og der er i skrivende stund ikke fældet endelig dom over i hvilket omfang, der er tale om egentlig svindel eller mere milde former for “billedforbedring” (eller måske lidt af hvert). Konsekvenserne for forskningen kan under alle omstændigheder være store. Forskningsbevillinger indenfor området i de 16 år har været helt domineret af beta-amyloid tilgangen, og dermed er udviklingen af lægemidler mod alzheimers i høj grad rettet mod at angribe beta-amyloid. Hvis troen på, at denne tilgang er den bedste, viser sig at være funderet på et falsk grundlag, kan millioner af forskningskroner og kostbar tid dybest set være spildt – ligesom tilliden til forskningen kan lide et knæk i en tid, hvor der ellers er problemer nok med at bekæmpe misinformation. ♦

CRK, Kilde: Science / doi: 10.1126/science.ade0209