Siden 1880 er den globale middeltemperatur steget omkring 1,1 grader Celsius. Ifølge den amerikanske forskningsorganisation NASA har omkring 20 procent af klodens areal oplevet en temperaturstigning på 1,5 grader. For Danmarks vedkommende er middeltemperaturen steget omkring 1,4 grader i samme periode og årsnedbøren cirka 11 mm pr. årti, dog uens fordelt over landet.

En anden vigtig klimaparameter er vind. Det er af samfundsmæssig interesse at vide, hvordan et stadigt varmere og vådere klima påvirker vindforholdene – især om det påvirker frekvensen af storme og orkaner som december-orkanen i 1999 eller stormene Allan og Bodil begge i 2013, da sådanne begivenheder ofte påfører samfundet store ødelæggelser og dermed økonomisk skade. Vi har set på vinddata fra perioden 1872 til 2020, og vores analyse tyder på, at der i denne periode er sket en stigning i frekvensen af de kraftigste storme.

Vindobservationer

Vindforhold, vindens retning og styrke, har været målt systematisk i Danmark i over 150 år. Før 1872, hvor DMI påbegyndte etableringen af et nationalt observationsnetværk, blev vinden målt på Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs stationer. Det har altid været tilstræbt at måle vindhastigheden efter forskrifterne, dvs. typisk 10 meter over terræn. Baseret på disse observationer har vi i dag en kortlægning og forståelse af de tidsmæssige og rumlige variationer, men også de meteorologiske forhold, der typisk fører til storme og orkaner over Danmark – typisk ved lavtryksdannelse og -uddybning sydvest, vest og nordvest for Danmark.

Kraftigt blæsevejr og storme klassificeres ifølge DMI efter styrke (klasse 1-4) og efter udbredelse i regionale begivenheder (10 til 30 procent af landet er ramt) eller nationale begivenheder (mere end 30 procent). For at blæsevejr kan defineres som klasse 1 (stormende kuling) skal vindhastigheden som minimum være 21 m/s beregnet ud fra 10 minutters gennemsnitlig vindhastighed. Ved klasse 2 er vindhastigheden mere end 24,5 m/s (storm), klasse 3 mere end 26,5 m/s (orkanlignende storm) og klasse 4 mere end 28,5 m/s (stærk storm eller orkan). DMI har siden 2013 navngivet de enkelte storme over Danmark. Disse navngivne storme findes blandt andet på den danske stormliste.

Storm- og orkanhændelser

Siden 1891 er der registeret ikke mindre end 192 storme og orkaner over Danmark (figur 2). Af disse har de 110 været klasse 1 hændelser, 52 har været klasse 2, 17 klasse 3 og endelig har 13 været klasse 4. Når man ser samlet på disse 192 hændelser, synes der heller ikke at forekomme nogen form for systematik i frekvensen af storme og orkaner over tid, udover at perioden fra 1929 til 1998 i gennemsnit pr. årti havde et lavere antal storme og orkaner (i gennemsnit cirka 10 pr. årti) end perioderne fra 1891–1928 og 1999–2020 (i gennemsnit cirka 20 pr. årti).

Overordnet set for Danmark har der i gennemsnit siden 1891 forekommet 14 storme og orkaner pr. årti. Observationerne viser, at omkring 75 procent af alle storme og orkaner, der har ramt Danmark, kommer fra henholdsvis sydvest, vest og nordvest, hvor 63 procent er defineret som nationale storme, dvs. mere end 30 procent af Danmarks areal har været ramt.

De kraftigste storme er blevet hyppigere

I øjenfaldende er dog variationerne i antallet af de kraftigste storme og orkaner, nemlig klasse 4 (figur 2). Ud af de i alt 13 klasse 4 hændelser forekom kun to i første halvdel af observationsperioden indtil 1953, mens de resterende 11 hændelser alle forekom i sidste halvdel af perioden 1954–2020. Når man ser på disse stormes udbredelse, er det kun november-stormen fra 1981 og december-stormen fra 1999, der indtil videre er blevet klassificeret som nationale hændelser, resten var regionale storme.

Ifølge den amerikanske forskningsorganisation NOAA har man de seneste årtier dels observeret kraftigere og hyppigere atlantiske orkaner over de seneste årtier, dels observeret et skifte i stormbevægelsesmønsteret udenfor troperne mod nordligere breddegrader, hvor de kraftigste storme over tid er blevet endnu kraftigere. Om ændringen i hyppighed for klasse 4 storme og orkaner over Danmark hænger direkte sammen med disse forhold, som omtales af NOAA, er endnu for tidligt at konkludere. Vi vurderer dog, at der for Danmarks vedkommende i et stadigt varmere klima vil forekomme en svag stigning i middelvindhastigheden og i stormstyrken, dog med lokale til regionale variationer.

Næste skridt: at se på konsekvenserne

I de analyser, vi præsenterer her, har vi udelukkende set på observationer. Og de vinddata, vi har set på, påpeger, at der kan konstateres ændringer i frekvensen af de kraftigste storme og orkaner. Vi har til gengæld ikke set på, hvilke konsekvenser det vil have for Danmark, hvis udviklingen fortsætter, og vi dermed får flere af de kraftigste storme. Men konsekvenser vil det helt sikkert have, da det er de kraftigste storme og orkaner, der giver de største ødelæggelser. For eksempel vil hyppigere storme kombineret med et stigende havniveau belaste kyster og diger med risiko for erosion og oversvømmelser af havnebyer og landområder.

De ændringer i mønstret af de kraftigste storme, som vi her har påpeget, understreger, at vi som samfund må tilpasse os og aktivt gøre en indsats både nu og i de kommende årtier for at imødegå de forventede forandringer i klimasystemet. For at kunne gøre det på det bedste grundlag, skal vi uddybe analyserne og blandt andet have et endnu bedre overblik over, hvordan variationerne af disse ændringer forventeligt vil tage sig ud i årtierne, der kommer.