I januar måned gik den undersøiske vulkanen Hunga Tonga–Hunga Haapai i det sydlige Stillehav i udbrud, hvilket afstedkom den til dato største atmosfæriske eksplosion, der er registreret i verden. Begivenheden sendte chokbølger Jorden rundt og en enorm askesøjle op i den øvre atmosfære. Siden har to forskellige forskerhold indsamlet data fra området, som gives os et dybere indblik i den voldsomme begivenhed og dens konsekvenser.

En gruppe forskere ledet af vulkanologen Shane Cronin University of Auckland, New Zealand sejlede i maj måned henover vulkanens caldera – den store fordybning, der opstår, når en vulkan går i udbrud og efterfølgende kollapser ned i det hulrum, som den glødende magma befandt sig i før udbruddet. Ved hjælp af sonar kortlagde de strukturen og fandt, at den fire kilometer brede caldera var sunket fra en dybde mindre end 200 meter under havniveau til mere end 850 meters dybde. Forskerne anslår, at der ved udbruddet er kastet i størrelsesorden 6,5 kilometer materiale ud af vulkanen.

Årsagen til eksplosionens voldsomhed var ifølge forskerne sandsynligvis vekselvirkningen mellem de store mængder 1100 grader varmt magma og havvand i en kædereaktionsagtig proces. Havdybden har været tilpas lav til, at det ikke kunne undertrykke eksplosionen og samtidig tilpas dyb til, at der kunne fødes enorme mængder vand til at drive processen. Det udmøntede sig i flere store eksplosioner og hundredvis af mindre hvert minut.

En anden videnskabelig ekspedition fra National Institute for Water and Atmospheric Research i New Zealand har indsamlet aske fra havbunden rundt om vulkanen. Undersøgelserne viste, at udbruddet sandsynligvis blev fulgt af dramatiske strømme af varm aske og lava (såkaldte pyroklastiske strømme), som har forvandlet den omgivende havbund til en hvid ørken, hvor alt levende tilsyneladende er udryddet – selv bakterier i sedimentet.

Liv, der ikke er knyttet til havbunden, er ikke i samme grad påvirket. Således viser satellitdata opblomstring af planteplankton i kølvandet på udbruddet, hvor planktonet har nydt godt af tilførslen af næringsstoffer. Også på bjergtoppe, der lige akkurat stikker op over vandet kun 15 kilometer fra udbruddet, har forskerne til deres overraskelse fundet, at livet stadig trives.

CRK, Kilde: Nature, doi.org/10.1038/d41586-022-01544-y