Vi kender peroxider fra hverdagen i form af for eksempel brintoverilte. Peroxider, som er kemiske forbindelser med to ilt­atomer bundet til hinanden, hvilket gør dem meget reaktive og ofte eksplosive, findes også i luften omkring os. Der har de senere år været spekula­tioner, om der også findes trioxider i atmosfæren – forbindelser med tre iltatomer i stedet for to. Indtil nu er det aldrig blevet entydigt påvist.

»Det har vi gjort nu. Den type forbindelser, som vi her har opdaget, er i sin struktur helt unik. Og fordi de er så ekstremt oxiderende, vil de med al sandsynlighed føre en masse effekter med sig, som vi dog ikke kender endnu,« siger Henrik Grum Kjærgaard, professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.

Der er tale om en helt ny klasse af kemiske forbindelser ved navn hydrotrioxider (ROOOH), som KU-forskerne sammen med kolleger fra Leibniz Institute for Tropospheric Research og California Institute of Technology har påvist dannes i gasform under atmosfæriske forhold. De har derudover vist, at hydrotrioxider dannes i den atmosfæriske nedbrydning af flere meget udledte stoffer, heriblandt isopren og dimethylsulfid. Forskerne forventer, at næsten alle kemiske forbindelser vil danne trioxider i atmosfæren.

Levetiden anslås at vare fra minutter til timer. Trioxiderne er stærkt mistænkt for også at kunne trænge ind i de luftbårne partikler, aerosoler, som blandt andet kan føre til luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme.

»De vil højst sandsynligt gå ind i aerosoler, hvor de vil danne nye forbindelser med nye mulige effekter. Man kan let forestille sig, at der derved dannes stoffer i aerosolerne, som vil have skadelige sundhedseffekter, hvis man indånder dem. Men det bør undersøges nærmere, før man med sikkerhed kan sige noget om helbredsvirkningerne,« siger Henrik Grum Kjærgaard.

Aerosoler har også indvirkning på klimaet, idet de reflekterer og absorberer sollys. Ifølge forskerne er der stor sandsynlighed for, at hydrotrioxider påvirker mængden af aerosoler og dermed Jordens varmebalance.

Maria Hornbek, KU. Science, vol. 376, iss. 6596, pp. 979-982.