AU

Hvad kan mennesker høre under vand?

Det kan næppe overraske nogen, at mennesket hører bedre på land end under vand. Det konstaterer et nyt studie fra Syddansk Universitet da også – men det afslører også, at mennesket ved visse frekvenser hører lige så godt som sælen under vand.

Ophavsmænd til studiet er tidligere ph.d.-studerende Kenneth Sørensen, biolog og ekspert i dyrs hørelse Jakob Christensen-Dalsgaard og ekspert i marine pattedyrs undervandshørelse Magnus Wahlberg.

»Siden 1950’erne er der gjort flere forskellige forsøg på at måle menneskets hørelse under vand, og fælles for dem er, at de alle har fundet en høretærskel, der er temmelig langt fra den, vi har fundet,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

I det nye studie, som 7 personer deltog i, ligger den gennemsnitlige høretærskel på 71 dB, svarende til et lydtryk på 3,5 mPa ved 500 Hz. Høretærsklen er en måling af, hvilke lydstyrker man lige akkurat kan høre.

»Det er 26 dB lavere end forventet fra hypoteserne i de tidligere studier, så vi må konkludere, at mennesket hører betydeligt bedre under vand end hidtil rapporteret af videnskaben. Faktisk er tærsklen ved 500 Hz på linje med, hvor godt dyr som skarver og sæler hører under vand,« siger Jakob Christensen-Dalsgaard.

Dog hører det med til forståelsen af menneskets undervandshørelse, at sæler og delfiner i modsætning til os kan høre meget højfrekvente lyde under vand – også ultralyde, som mennesker ikke kan høre. De er samtidig generelt mere følsomme for undervandslyde.

De tidligere studier havde som hypotese, at øret under vand virker ved såkaldt benledning; altså at lydbølgerne vibrerer kraniet. Det forklarer de høje høre-tærskler i de tidligere studier.

» Men vi mener, at resonans i den indesluttede luft i mellemøret forstærker lyden og gør øret mere følsomt. Det har vi også vist i tidligere undersøgelser af skarv, sumpskildpadde og sporefrø,« forklarer Christensen-Dalsgaard.

Som menneske skal man dog ikke forvente at kunne hoppe i havet og orientere sig perfekt ved hjælp af høresansen: Høresans handler nemlig ikke kun om at opfange en lyd. Det handler også om at retningsbestemme lyden – og der står det virkelig sløjt til for undervandsmennesket.

» I luft kan vi bestemme lydretning indenfor nogle få grader, men i vand er der op til 90 graders fejl. Det er ikke så mærkeligt, fordi vi er trænet til at reagere på de små tidsforskelle mellem ørerne, som skyldes lydhastigheden i luft, og i vand er lydhastigheden fire gange større og tidsforskellene altså meget mindre,« forklarer Jakob Christensen-Dalsgaard.


Birgitte Svennevig, SDU. Hearing Research, Vol. 420, July 2022, 108484.

Figuren viser høretærskelkurver for undervandslyd for menneske, sæl og delfin. Da de fleste mennesker ikke rigtig har noget forhold til, hvor kraftige undervandslyde er, vises til sammenligning lydstyrken af bølgeskvulp og af de undervandslyde, kulleren laver. Kurven viser, at mennesket i et begrænset frekvensområde er mere følsomme end sæler og delfiner, men generelt har begge dyr selvfølgelig en mere følsom undervandshørelse.


Indenfor høreforskning angiver man altid tærsklerne som logaritmiske dB- (decibel) værdier, hvor lydtærsklen p sættes i forhold til et referencelydtryk p0: dB=20*log10(p/p0)
(log10 er titalslogaritmen). Problemet ved at sammenligne tærskler i luft og vand er blandt andet, at man bruger forskellige referencelydtryk p0 i de to medier: I vand bruger man 1 mikroPascal, i luft 20 mikroPascal.