Siden sidste bagside har Danmarks Radio bragt sig i unåde i forskerverdenen på grund af en programserie med et skjult kamera-agtigt koncept. Her har blandt andet astrofysiker og professor i videnskabsformidling Anja C. Andersen og professor i evolutionsbiologi Peter C. Kjærgaard optrådt i en tilsyneladende almindelig interviewsituation med en journalist, der dog i virkeligheden blot agerer passiv videreformidler af spørgsmål fra henholdsvis en “fladjords-tilhænger” og en kreationist i baglokalet. Forskerne blev først orienteret om denne detalje før dagen før første udsendelse, og de føler sig nu misbrugt af DR, som mange forskere nu beskylder for at medvirke til at sprede fake news. Heldigvis lader det til, at der er stor enighed mellem forskere og de fleste mediefolk om, at her har DR dummet sig. I skrivende stund er det vist blot DR, der mangler at indse det.

En kunst at føre meningsfulde samtaler

I kølvandet på misæren har der i mange medier (især de sociale) været talrige indlæg om forskellen mellem viden og synspunkter og om samarbejdet mellem eksperter og journalister. DR’s forsvar for programmet (udover at det var satire) var, at konceptet gav mulighed for samtaler, der ellers ikke vil blive ført. Og det rejser jo det gode spørgsmål, hvor man sætter grænsen for, hvem man kan føre meningsfulde samtaler med som videnskabsperson – og på hvilke betingelser. Det spørgsmål giver jeg straks videre til Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor og leder af Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet:

»Det kan såmænd være svært nok at føre meningsfulde samtaler med folk, man anser for fornuftige, så det er selvfølgelig et håbløst projekt at iscenesætte en skjult samtale mellem videnskabsfolk og videnskabsfornægtere. Videnskabelige fakta spiller ingen rolle i den diskussion, men forstærker bare modsætningen. For at få en meningsfuld samtale – og det gælder i alle situationer – er du nødt til først at skabe tillid og opbygge et fælles fundament for samtalen,« siger Kristian.

Fakta og forståelse

En meningsfuld samtale om videnskab forudsætter en forståelse af, hvad videnskab er, og hvordan videnskaben fungerer, understreger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Der skal være en vis enighed om, hvad fakta er, og hvordan fakta skal forstås, før det giver mening at diskutere fakta. Derfor kan en faktabaseret samtale mellem videnskabsfolk og fladjords-tilhængere aldrig blive særlig meningsfuld.«

Han gør dog opmærksom på, at der er forskel på de mange anti-videnskabelige bevægelser, og det ikke (kun) er modstand mod videnskaben, der driver dem. Også ideologi eller økonomiske interesser kan være i spil.

»Jeg håber, at alle videnskabsforkæmpere som Anja C. Andersen og Peter C. Kjærgaard vil fortsætte den offentlige samtale om videnskab – også med fornægterne og tvivlerne. I stedet for at tale om de hårde fakta vil det måske i stedet give mening at være nysgerrig på modpartens standpunkt og værdier. At prøve at forstå, hvad deres “fakta” bygger på, og hvorfor de holder så stædigt fast i dem. Videnskaben skal nok vinde kampen om fakta – nu gælder det kampen om tillid og gensidig forståelse. Og her skal man huske, at det at forstå sin samtalepartner ikke er det samme som at være enig med eller have sympati for vedkommendes position, men at det kan skabe grundlag for en meningsfuld samtale.«  ♦