Med de rigtige mikroorganismer i jorden kan landmænd i fremtiden måske helt undlade at bruge sprøjtegifte. Lektor Morten Dueholm fra Institut fra Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet er sammen med sine kollegaer i færd med at kortlægge, hvilken betydning mikroorganismer har for planternes vækst og trivsel.

Ved at bruge DNA-teknologi til at analysere jordbundsprøver kan Morten Dueholm finde frem til, hvilke mikroorganismer der lever i jorden på en given mark. Det kan være bakterier, rundorme, svampe eller andet, der lever og trives i symbiose med planterne. Den viden er særdeles nyttig at have, for organismerne rummer på vigtige nøgler til, hvordan planter trives og vokser.

»Der kan være bakterier eller svampe, som hjælper planterne med at optage næring, eller som beskytter dem mod infektioner og sygdomme,« forklarer han. »Målet er at kunne skelne de godartede fra de ondartede og kortlægge samspillet mellem mikroorganismerne i jorden og de forskellige planter. På den måde kan man bruge organismerne til at skabe de bedste vækstforhold for planterne.«

Kortlægningen er dog en krævende opgave. Morten Dueholm anslår, at vi stadig kun kender til og forstår ganske få procent af de mikroorganismer, der findes i jorden. Ofte er det kun en lille del af organismernes DNA-strenge, der bliver kortlagt. Det betyder, at forskerne endnu ikke kan navngive dem, fordi en formel navngivning kræver, at man isolerer de enkelte mikroorganismer eller på sigt skaffer et komplet DNA-aftryk.

Konsekvensen af de manglende navne er, at organismerne stadig er svære at genkende og sammenligne. Derfor vil der ifølge Morten Dueholm gå adskillige år, før vi har et fuldstændigt overblik over dem. Potentialet er til gengæld kæmpestort. Med den rigtige viden, kan landbruget nemlig i fremtiden udnytte mikroorganismernes forskellige egenskaber til helt at undgå at benytte sig af sprøjtegifte og i stedet udelukkende benytte sig af bæredygtige, biologiske metoder.

Mikroorganismernes tilstedeværelse afhænger for en stor dels vedkommende af de afgrøder, man planter. Derfor vil man langt hen ad vejen – når man har styr på, hvilke organismer, der har hvilke egenskaber – kunne skabe de bedst mulige forhold for sine afgrøder, for eksempel ved at danne en rotationsordning mellem hvad man sår på sine marker, forklarer Morten Dueholm.

»Målet er, at vi om fem – ti år kan bruge vores viden om jordens mikroorganismer til at udfase sprøjtegifte og på den måde optimere vores dyrkningsprocesser i landbruget på en bæredygtig måde,« siger han.

Jakob Brodersen, Aalborg Universitet