Som et gigantisk puslespil deler de tektoniske plader jordklodens overflade op i større og mindre brikker. Brikkerne er i konstant bevægelse på grund af jordens flydende mellemste kappe, som pladerne langsomt sejler rundt på. Det er de bevægelser, som af og til udløser jordskælv – som i 1999, hvor et jordskælv ramte byen Izmit i Tyrkiet og kostede 17.000 mennesker livet.

Der er bred konsensus om, at jordskælv forårsages af en envejsmekanisme: Pladerne bevæger sig mod hinanden, hvorved energi langsomt opbygges langs kanterne af pladerne, som til sidst udløses i et jordskælv. Dette sker om og om igen med årtiers mellemrum i en konstant gnidende bevægelse.

Men i et nyt studie viser forskere fra Københavns Universitet, at Jordens plader kan opføre sig på nye måder efter et jordskælv. Ved hjælp af omfattende GPS-data og analyser af jordskælvet i Tyrkiet kan forskerne konkludere, at den anatolske kontinentalplade har skiftet retning efter jordskælvet. Datene viser også, at dette har påvirket antallet af jordskælv omkring Tyrkiet efter 1999.

»Selve jordskælvene kan få pladerne til at opføre sig anderledes bagefter,« siger postdoc Juan Martin de Blas og tilføjer:

»Når pladernes bevægelse ændrer sig, har det betydning for mønstret i de næste jordskælv. Hvis en tektonisk plade ændrer retning mod andre plader eller bevæger sig i et anden tempo efter et jordskælv, kan det potentielt have betydning for den seismiske aktivitet omkring nabopladerne.«

De nye opdagelser giver ifølge forskerne klar anledning til at tage et grundigt kig på de modeller, som bruges til at vurdere den statistiske risiko for fremtidige jordskælv. Modellerne formoder nemlig alle, at pladernes bevægelse forbliver konstant.

»Men det kan vi med dette studie se ikke passer. Derfor kan modellerne nu videreudvikles, så de tager højde for den feedback-mekanisme, der sker efter et jordskælv, hvor pladerne skifter retning og hastighed,« siger lektor Giampiero Iaffaldano.

Michael Skov Jensen, Københavns Universitet. Geophysical Journal International, Vol. 229, Issue 3, Juni 2022, s. 1754–1769.