Danmarks søer er vigtige redskaber til at binde kulstof. Men i takt med de stigende temperaturer mister vi det redskab, viser nyt studie fra Syddansk Universitet.
To tredjedele af Danmarks søer er lavvandede, og det er netop dem, der trues mest:

»De lavvandede søer på vores breddegrader er effektive til at binde kulstof og dermed forhindre CO₂ i at slippe ud i atmosfæren. Eller det har de i hvert fald været, for det ser ikke så godt ud mere,« siger Henning S. Jensen, der i mange år har forsket i danske søers og vandløbs sundhed og nu er medforfatter på et studie af, hvordan temperaturstigninger påvirker vores lavvandede søer – altså søer med max 3-4 meters dybde.

Nogle af Danmarks største søer er lavvandede; eksempelvis Arresø i Nordsjælland og Arreskov Sø på Fyn.

Studiets konklusioner bygger på et 11 år langt eksperiment, hvor forskerne udsatte 24 små sø-miljøer, såkaldte mesokosmer, for forskellige påvirkninger. Et mesokosmos er et udendørs eksperiment, der undersøger det naturlige miljø under kontrollerede forhold. I løbet af årene blev de udsat for blandt andet temperaturstigninger og ændringer i næringstilførsel.

»Vi så blandt andet, at temperaturstigninger fik indflydelse på sedimentets evne til at lagre kulstof. Da vi formoder, at mekanismerne er de samme ude i de virkelige søer som i vores videnskabelige forsøgs-miljø, betyder det, at der i dag bindes mindre kulstof i de lavvandede søers mudder end tidligere. Det betyder også, at det kun vil blive mindre i fremtiden,« siger Henning S. Jensen.

Årsagen er, at der omsættes mere organisk materiale i søerne, når vandet bliver varmere. Omsat materiale frigiver kulstof til atmosfæren i modsætning til materiale, der får lov at synke ned og lagres i søbunden.

Henning S. Jensen mener ikke, det er realistisk at stoppe denne udvikling. I stedet vil han opfordre til at kigge efter andre steder i den danske natur at binde kulstof. Det kunne især være vådområder som moser og enge.

Birgitte Svennevig, SDU. https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2022.153751