Med blækspruttelignende arme skubber en immuncelle sig fremad mod bakterien som et rovdyr, der jager sit bytte. Scenen kunne være fra et naturprogram, men i stedet befinder vi os i nanoskala set gennem et mikroskop på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Her har et forskerhold netop gjort verden klogere på, hvordan celler bruger blæksprutteagtige fimrehår til at bevæge sig rundt inde i vores kroppe.

»Cellen har jo ikke øjne eller lugtesans, men dens overflade er forsynet med meget fine fimrehår, som minder lidt om snoede blækspruttearme. Hårene hjælper cellen med at bevæge sig hen mod for eksempel en bakterie, og samtidig fungerer de som følehorn, der identificerer bakterien som et bytte,« forklarer lektor Poul Martin Bendix.
At fimrehårene fungerer som følehorn var allerede beskrevet, men at de kan rotere og i øvrigt opføre sig mekanisk og hjælpe cellen med at bevæge sig, som når en cancercelle invaderer nyt væv, er en ny opdagelse. Mekanismen ser ud til at findes i alle levende celler.

»Det er oplagt, at vores resultater er interessant for kræftforskere. Cancerceller er som bekendt meget invasive, og det er nærliggende at tro, at de er ekstra afhængige af, at deres fimrehår er effektive med hensyn til at undersøge omgivelserne og hjælpe dem i deres ekspansion. Dermed kan man også tænke sig, at hvis man kan finde specifikke måder at hæmme cancercellers fimrehår, kan man også bremse deres vækst,« siger Poul Martin Bendix.

Netop derfor indgår forskere fra Danish Cancer Society Research Center i holdet bag opdagelsen. Resultaterne er muliggjort af, at NBI råder over nogle af verdens bedste optiske pincetter til biomekaniske undersøgelser. Når et emne er tilstrækkeligt småt, er det umuligt at holde det fast mekanisk. Til gengæld kan man fastholde emnet ved hjælp af laserlys med en bølgelængde, der er nøje afstemt til det pågældende objekt. Det kaldes en optisk pincet.

Morten Andersen, Københavns Universitet.
Nature Communications 13, artikelnr: 1636 (2022).