AU

Indhold - blad nr. 2-2018

Synspunkt: Fornuft og viden på vej i vandløbene
Trods gode resultater har naturindsatsen i vandløb mødt stærk politisk modstand. Men nu er der tegn på en voksende lydhørhed overfor naturvidenskabelige fakta.
Ved Bent Lauge Madsen, Åmand emeritus excercens

Forskning og nyheder

Deep Learning – et gennembrud inden for kunstig intelligens
I løbet af de seneste 10 år er kunstige, neurale netværk gået fra at være en støvet, udstødt teknologi til at spille en hovedrolle i udviklingen af kunstig intelligens. Dette fænomen kaldes deep learning og er inspireret af hjernens opbygning.
Af Morten B. Jensen, Chris H. Bahnsen, Kamal Nasrollahi og Thomas B. Moeslund

Mellem isrygge og åbent vand
Havisen ved Arktis svinder i en grad, så sommerhavisen kan være helt forsvundet om 20–35 år. Ved hjælp af blandt andet en luftpudebåd skal forskere nu kortlægge havtemperaturudviklingen under havisen og dens indflydelse på havisen.
Af Sebastian H. Mernild, Yngve Kristoffersen, Hanne Sagen og Stein Sandven

Bakterier på hjernen
De utallige bakterier, som lever i vores krop, gør andet og mere end at fordøje vores mad. Faktisk tyder nyere forskning på, at bakterierne i vores tarme er i direkte dialog med hjernen.
Af Kathrine Nielsen

Gulerødder forebygger og hæmmer udviklingen af tarmkræft
Det er velkendt, at mennesker som spiser mange grøntsager, eksempelvis gulerødder, har en nedsat risiko for at få kræft. Det er nu endeligt bevist, at gulerodens indhold af stofferne falcarinol og falcarindiol kan forebygge og hæmme udviklingen af forstadier til kræft i tyk- og endetarm i en dyremodel.
Af Morten Kobaek-Larsen, Lars Porskjær Christensen og Gunnar Baatrup
Se også quizzen: Gulerødder og kræft

Kølecontainere forudser egne fejl
Forskere fra Aalborg Universitet (AAU) har sammen med elektronikvirksomheden Lodam udviklet et system, så kølecontainere kan forudsige fejl – inden de går i stykker.
Af Nelly Sander

Økosystem-modeller – processer, prognoser og usikkerheder
Statistiske økosystemmodeller hjælper os med forstå betydningen af økologiske processer og menneskeskabte påvirkningsfaktorer i naturområder. Derudover gør de os i stand til at lave troværdige prognoser for udviklingen af naturområderne.
Af Christian Damgaard

Perspektiv og debat

Kan man måle hvad dyr tænker og føler?
I hvilken grad kan studier i adfærd og kognition hos dyr afsløre, hvordan dyr føler og tænker? En videnskabsteoretisk analyse af sådanne studier kan lære os om teoretiske antagelser i videnskaben og om videnskabens grænser.
Af Sara Green og Claus Emmeche.

Hvad er meningen med livet... (opsamling)
I kølvandet på artiklen Hvad er meningen med livet af Jesper Hoffmeyer i Aktuel Naturvidenskab 6/2017 og Troels Holms reaktion på denne artikel i indlægget Hvad er meningen med videnskab? i AN 1/2018, har der udspundet sig følgende replikskifte.

Bogomtaler

Bagsiden: Exoskeletterne kommer
Grundlæggende handler udvikling af exoskeletter til mennesker om at sætte dem i stand til at gøre noget, de ellers ville have svært ved. Her er en oplagt målgruppe mennesker med handicaps.
Af Carsten R. Kjaer

Kort Nyt
Bedre styr på kulstofbalancen, Nyt lys på den søde tand, Bobler fra fortiden, Unge ingeniører har succes med sensorer, Kan dyr advare om jordskælv? Nanokrystaller hjælper batteriet, Flere planter på toppen, Kemisk reaktion med ført hånd og Kæmpe satsning på formidling af naturvidenskab.

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer