Aarhus Universitets logo
Find
AU
Du er her:
Aktuel Naturvidenskab
Undervisningsmateriale
Quizzer
Medicin
Gulerødder og kræft
Aktuel Naturvidenskab
Abonnement
Find artikel
Undervisningsmateriale
Alle opgavesæt
Biologi
Bioteknologi
Fysik
Kemi
Klima
Naturgeografi
Quizzer
Biologi
Fysik & Astronomi
Geologi
Kemi
Klima & Miljø
Matematik
Medicin
Teknologi
Perspektiv
Temaoversigter
Museer
Om os
I en årrække troede man at gulerodens kræfthæmmende virkning skyldtes indholdet af såkaldte karotenoider. Hvorfor mener man ikke længere, at karotenoider kan være forklaringen?
Man har opdaget, at gulerødder i virkeligheden slet ikke indeholder karotenoider.
Det har vist sig, at indtagelse af store mængder beta-karoten i form af tabletter øger risikoen for kræft.
Det har vist sig, at karotenoider ikke kan optages i kroppen og derfor ingen effekt har på organismen.
Forskere har nu kastet interessen på polyacetylenerne falcarinol og falcarindiol som årsag til gulerøddernes kræfthæmmende virkning. Hvilken funktion har disse stoffer i guleroden?
Der er tale om pigmentstoffer, der giver gulerødderne farve, som kan variere fra næsten hvid over orange til mørkerød.
De udgør grundstrukturen i gulerøddernes væv.
Der er tale om forsvarsstoffer, der beskytter guleroden mod svampe.
Hvad vil det sige, at falcarinol og falcarindiol er cytotoksiske?
At de er forstadier til de egentlige aktive stoffer i guleroden.
De er giftige overfor celler, og kan derfor slå kræftceller ihjel.
At stofferne findes inde i gulerodens celler.
Hvad fandt Johan Fynbo ud af om de tidlige galakser i Universet, da han begyndte at studere lyset fra kvasarer?
At de ikke er giftige selv i meget høj koncentration.
At virkningen af de to stoffer tilsammen er større end summen af de to stoffers virkning hver for sig.
At de to stoffer kun har en effekt, hvis de optræder samtidigt.
Hvad er en sandsynlig mekanisme for, hvordan falcarinol og falcarindiol kan virke kræfthæmmende?
De hæmmer såkaldte COX-enzymer, som er enzymer, der bl.a. fremmer inflammation, cellernes deling og dannelsen af nye blodkar.
Stofferne akkumuleres i særlig grad i kræftceller, og når koncentrationen bliver høj nok, dør kræftcellerne.
De stimulerer produktionen af bestemte immunceller, der er gode til at slå kræftceller ihjel.
Hvad skyldes det fænomen, som astrofysikerne kalder ”rødforskydning”?
De tiltrækkes dermed af kræftceller, der i særlig grad består af fedt.
De kan dermed optages i kroppens fedtvæv, som er den type væv, som kræftceller udvikler sig fra.
Det gør dem i stand til at passere cellemembraner ved passiv diffusion og derved blive optaget i kroppen.
Alle medicin quizzer
CRISPR: Fremtidens behandling af genetiske sygdomme
RNA-teknologi og sygdom
Hvad har vi lært af 3 år med Covid-19?
Sygelig træthed - Narkolepsi
På opdagelse i cellens calciumkanaler
Koden til det sunde lange liv
Antiobiotika og husdyr
Bakterier på hjernen
Bliver man stærkere af D-vitamin?
Dødelige pandemier
Fostret under lup
Gulerødder og kræft
Hormonforstyrrende stoffer
Magtfulde mikrober
Styr på strukturen
Når musklerne ældes
Vitaminer til hjernen
Revideret 10.01.2024
-
Kontakt Aktuel Naturvidenskab