Tang kan bidrage til grønne løsninger

Dyrkning, høst og anvendelse af tang kan være ét af mange nødvendige virkemidler, vi skal bruge for at dreje verden i en mere bæredygtig retning. Du får her en aktuel status på mulighederne og udfordringerne i at anvende tang til for eksempel bæredygtige fødevarer og dyrefoder.

Af Annette Bruhn, Lone Thybo Mouritsen, Susan L. Holdt, Marianne Thomsen og Martin Riis Weisbjerg

Fra klam til cool – tang er grøntsager fra havet

Tang er en ny biologisk ressource, som på grund af smag, indholdsstoffer og konsistens er eftertragtet til gastronomi og plantebaserede føde­varer. Både smag og konsistens varierer mellem tangarterne, nogle er sprøde som råkost, nogle er seje som beef jerky, andre er som blød lakrids. Den slimede konsistens, som nogle arter har, er meget værdsat i Østen, men knap så efter­tragtet herhjemme. Smagen kan variere fra umami, over hav og fisk, til ærter og grøn the, lakrids, tobak og bacon. Og lige som med grøntsager fra land gælder det, at tilberedningen er nøglen til velsmag. Bare tænk på, hvor forskelligt en kartoffel kan smage, afhængig af om det er en rå kartoffel, sprøde chips og pomfritter, smørblød kartoffelmos eller faste, nye kartofler i smør.

Selvom sushirestauranter med tangindpakket ris på menuen er skudt op over hele landet, og fiskehandlerne langer irgrøn, asiatisk tangsalat over disken i stor stil, er det stadig ikke blevet almindeligt at bruge tang i madlavningen hjemme i danskernes egne køkkener. Måske fordi tang endnu ikke er fast inventar i supermarkedets køledisk. Men i dag har mange danskere smagt tang, og der er stigende opmærksomhed på, at tang er sundt og noget, vi nok burde spise mere af. Og det giver god mening. Tang indeholder både vitaminer, mineraler, proteiner, sunde kulhydrater, essentielle fedtsyrer og bioaktive stoffer. Men er det sikkert at spise dansk tang? Omfattende danske undersøgelser viser, at tang, der har vokset i rent vand, normalt ikke overskrider grænseværdierne for indhold af tungmetaller, mens tang, der har vokset i nærheden af havne, industri eller spildevandsudløb har større risiko for høje koncentrationer af tungmetaller som cadmium, bly og kviksølv. Samtidig har især store brunalger, som sukkertang og fingertang, naturligt høje koncentrationer af arsen og jod. Jodindholdet kan man reducere ved for eksempel at koge eller blanchere tangen.

Tang i fremtidens klimavenlige dyrefoder

Tang har traditionelt været brugt som dyrefoder i kystnære egne. Fritgående husdyr har ædt opskyllet tang på stranden, eller dyrene er blevet fodret med indsamlet tang, især ved mangel på landbaseret foder. Viden om næringsværdien i tangen var tidligere meget begrænset, så anvendelsen har været baseret på observationer og overleveringer, og dyrenes egen opsøgning af opskyllet tang. Men vores viden er i de senere år øget betydeligt.

Det mest slående ved tang er den enorme variation, der findes både indenfor og imellem arter. Vi ved nu, at forskellige arter af tang ernæringsmæssigt spænder fra dårligt foder til kvægfoder med stort potentiale. Men vi ved også, at anvendelse af tang til foder ikke er uden udfordringer. Det er blandt andet udfordrende, at tang har et højt vandindhold, et højt askeindhold, og at visse arter – især de store brunalger – har et højt indhold af problematiske stoffer som jod og arsen. Derudover har man endnu en begrænset viden om kulhydraterne i tang – både ernæringsværdien af kulhydraterne og deres potentielt sundhedsfremmende egenskaber.

Tre nordiske tangarter (søsalat, sukkertang og buletang) er for nyligt testet i foder til spæde grise og kalve, uden at man kunne påvise klare sundhedsfremmende effekter. Fra udenlandske forsøg ved man, at den tropiske rødalge, Asparagopsis, kan reducere metanproduktionen i vommen på køer med op til 99 %. Effekten skyldes artens indhold af bromoform og lignende halogenforbindelser. Desværre kan halogenforbindelser være problematiske, både hvad angår sundhed, miljø og klima. Det forventes, at der findes andre metanreducerende stoffer i danske tangarter, og i projektet Climate Feed, screenes en række nordiske tangarter for effekter på metanproduktion.

Er tang så fremtidens foder til kvæg? Måske, men den nuværende pris på tang betyder, at anvendelse som reelt fodermiddel i dag kun er realistisk, hvis flere af tangens komponenter udnyttes hver for sig i en form for bioraffinaderi, og/eller hvis tangen samtidig dyrkes eller høstes som led i en naturforbedrende indsats. Ellers kan prisen på tang lige nu ikke konkurrere med traditionelle foderstoffer.

Tang og de grønne løsninger – tænk på tværs

Lige nu er der stor interesse for at producere og anvende tang i Danmark. Men hvis tang skal være mere end fancy tilbehør til laksebøfferne eller et dyrt specialfoder, som særligt nytænkende landmænd fodrer deres dyr med, er der behov for at opskalere og effektivisere både produktion og anvendelse.

Lige nu er vi i en slags ’hønen - og - ægget’ situation, hvor der er økonomisk usikkerhed for både dem, der skal producere tangen og dem, der skal aftage tangen og producere f.eks. foder eller fødevarer: Fordi der er så få tangproducenter, er prisen høj og leveringssikkerheden lav - og fordi, der er så få aftagere, er det en usikker investering at etablere et dyrkningsanlæg, som kræver store investeringer. Samtidig kræver en opskalering af tangdyrkning store arealer til havs, og en løsning kunne være sameksistens mellem forskellige aktiviteter på havet, som tangdyrkning i eller omkring havvindmølleparker.

Tang kan bidrage til de grønne løsninger på flere områder. Dyrkning og høst af tang bidrager med en alsidig og bæredygtig ressource, der ikke optager plads på landjorden. Tangdyrkning har positive sideeffekter, der hjælper os til at leve op til flere af de mål, Danmark har forpligtet sig til inden for både havmiljø og klima. Hvis vi skal løse udfordringerne og bidrage til en bæredygtig, klimaneutral cirkulær bioøkonomi i Danmark, kræver det, at forskere, virksomheder, myndigheder og beslutningstagere tænker på tværs af miljø, klima og fødevarer.  ♦