Opdagelsen af antibiotika for mere end 80 år siden har ført til store forbedringer i menneskers og dyrs sundhed. Men hver gang, man tog et nyt antibiotikum i brug, svarede bakterierne hurtigt igen ved at blive resistente. Derfor har man indtil nu regnet med, at resistens i sygdomsfremkaldende bakterier er et moderne fænomen, der er drevet af vores brug af antibiotika. Det viser sig dog ikke at være hele sandheden.

I et nyt studie, der for nyligt blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature, har forskere fra blandt andet Statens Serum Institut, University of Cambridge, Wellcome Sanger Institute og Aalborg Universitet vist, at mecC-MRSA (Methicillin-resistent Staphylococcus aureus) har været udbredt blandt pindsvin i mere end 100 år, før mennesker opfandt antibiotika. AAU’s pindsvineforsker, Sophie Lund Rasmussen, har deltaget i studiet og er medforfatter på artiklen.

Studiet viser, at MRSA-bakterierne har udviklet et særligt resistensgen, mecC, der gør dem resistente overfor methicillin, og at denne proces er foregået i pindsvin. Opdagelsen er overraskende, fordi der er tale om vilde dyr, som ikke er udsat for antibiotikabehandling, og det fik forskerne til blandt andet at undersøge pindsvinenes arvemasse for at lede efter forklaringer på tilstedeværelsen af mecC-MRSA i de vilde dyr.

Forskningen viser, at resistensgenet mecC har været til stede i pindsvin i 200 år, og at det er opstået helt naturligt med pindsvin som værter, fordi pindsvinene har båret bakterien Staphylococcus aureus i snuderne og samtidig har haft en særlig svamp i ansigtet. Svampen har produceret et antibiotikum, der minder meget om methicillin, og som derved har udsat bakterierne for antibiotika, så de er blevet resistente. Det udfordrer dermed den gængse opfattelse, at antibiotikaresistens udelukkende sker som følge af et højt forbrug af antibiotika.

Fundet af MRSA hos pindsvin skal ikke gøre os bange for det lille dyr. Mennesker får nemlig sjældent infektioner med mecC-MRSA-bakterier, og pindsvinene har båret denne bakterie i 200 år uden at skabe epidemier. Det er dog vigtigt at holde en god håndhygiejne, når man fodrer og eventuelt rører ved pindsvin og andre vilde dyr.

Sanne Holm Nielsen, AAU, Nature vol. 602, pp 135–141 (2022)