For nogle år tilbage var der overskrifter i hele verden om grønlandshajens høje alder. I det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, kunne man læse, at grønlandshajen er verdens længstlevende hvirveldyr, idet en stor hun på cirka 5 meter blev estimeret til at være flere hundrede år gammel. Samtidig blev alderen ved kønsmodenhed estimeret til at være over 100 år. Dette var et vigtig videnskabeligt gennembrud, men det stod tilbage at forstå, hvorfor grønlandshajen ikke var blevet udryddet eller hvert fald kraftigere reduceret, end hvad synes at være tilfældet i dag.

Det forholder sig nemlig sådan, at fra slutningen af 1800-tallet og frem til 2. Verdenskrig, blev der årligt fanget omkring 44.000 grønlandshajer i grønlandsk farvand. I dag fanges grønlandshajer stadig som uønsket bifangst i store dele af Nordatlanten, for eksempel i fiskeri efter hellefisk. I lyset af, hvad vi generelt ved om hajers reproduktionsbiologi, er det lidt af et mysterium, at en art som først bliver kønsmoden ved meget høj alder, har været i stand til at modstå et så hårdt fisketryk. De fleste hajer får nemlig få unger per graviditet, hvilket gør dem sårbare.

Et nyt studie udført i samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut, UiT Norges arktiske universitet og Københavns Universitet viser, at forklaringen på grønlandshajens tilstedeværelse i dag, netop kan ligge i artens reproduktionsbiologi – den er nemlig ganske unik, men følger samtidigt det samme mønster som nært beslægtede arter.

Æg eller levende unger

Iblandt hajer er der dokumenteret en bred vifte af reproduktionsstrategier, hvilket medfører stor variation både i forhold til ungernes størrelse ved fødsel samt antal unger per graviditet arterne imellem. For eksempel kan den op til 90 cm lange Fabricius’ sorthaj få op til 35 unger på cirka 17 cm. Den mere kendte hvidhaj kan blive op til 6 m, men får bare omkring 10 unger, der til gengæld måler over én meter ved fødslen.

Verdens største fisk, hvalhajen, har det højeste kendte antal unger dokumenteret blandt hajer, idet den får op til 300 per graviditet, der fødes med en længde på cirka 60 cm. Antallet af unger per graviditet kaldes også fekunditet eller frugtbarhed, og historien om grønlandshajens fekunditet går helt tilbage til 1950’erne. Der blev den hidtil eneste dokumenterede, gravide hun fanget ved Færøerne. I den ene livmoder var 10 færdigudviklede unger på cirka 37 cm. Man kunne dermed for første gang konstatere, at grønlandshajen fødte levende unger og altså ikke var æglæggende, hvilket på den tid havde været diskuteret i næsten et århundrede.

Gamle data dukker op

Over 60 år senere, i 2016, er professor ved UiT Jørgen Schou Christiansen gæst i videnskabsprogrammet NRK Ekko i Norge for at fortælle om grønlandshajens høje alder. Efter programmets udsendelse fik Jørgen et spændende opkald. Det var en ældre dame ved navn Wenche Berland. Hun kunne fortælle, at hendes mand, Bjørn Berland, tilbage i 1960’erne flere gange havde været i Grønland sammen med kommercielle sæl- og hajfangere. Berland havde nemlig stor videnskabelig interesse for grønlandshajen og havde igennem dette feltarbejde indsamlet en bred vifte af biologisk data fra hundredvis af grønlandshajer.

Nogle af Berlands undersøgelser var allerede publiceret, men ikke dem alle. I 2016 var Berland desværre syg og derfor ikke i stand til at arbejde videre med det upublicerede materiale, der lå hjemme i skrivebordsskuffen. Jørgen fik alt materialet stillet til rådighed, og det skulle vise sig at bidrage med værdifuld viden om netop hajens reproduktionsbiologi.

Jørgen var på det tidspunkt – og er fortsat – involveret i projektet “Old & Cold – Biology of the Greenland shark”, hvorigennem der de seneste 10 år er indsamlet data om grønlandshajens diæt, alder, vandringsmønstre og reproduktionsbiologi. Berlands data passede perfekt ind i de igangværende undersøgelser, hvor datagrundlaget derved blev mere end fordoblet. Forskerne kunne nu undersøge reproduktionsbiologien på over 300 individer, som i sig selv gør studiet til det mest omfattende videnskabelige undersøgelse af grønlandshajens livshistorie. Det skal dog siges, at grønlandshajen ikke er speciel sjælden, men da den ofte lever på utilgængelige steder, er dataindsamling særdeles vanskelig.

Ekstreme mængder æg

Ved at se på reproduktionsorganerne, og hvor langt disse er udviklet mod det, vi antager er kønsmodenhed, kan vi nu med større sikkerhed estimere størrelsen på grønlandshajer, når de bliver kønsmodne. For hanner er det cirka 2,8 m og for hunnerne cirka 4,2 m. En anseelig størrelse – og alder. I kombination med tidligere studier er det blevet slået fast, at hunnerne må være et godt stykke over 100 år, før de når “puberteten” og bliver kønsmodne. Desværre havde hverken vi eller Berland stødt på nogle gravide hunner. Antallet af unger, eller fekunditeten, kan vi altså ikke sige noget om med sikkerhed, men alligevel var der tre hunner i datasættet, som vakte særlig interesse.

Disse havde nemlig et meget højt antal (400-649) store (6-8 cm) æg i ovarierne. At æggene befandt sig i ovarierne og ikke livmoderen medfører, at de endnu ikke var befrugtede. Det høje antal æg stemte godt overens med enkelte tidligere observationer. I en tekst fra 1880 blev der nemlig omtalt en grønlandshaj, som indeholdt “to tønder æg, hver på størrelse med et lille gåseæg”, og igen i 1917 blev det rapporteret, at en hun havde cirka 500 æg.

En tredje beskrivelse fra 1961 er en anelse mere præcis, da en russisk biolog rapporterede en hun med cirka 500 æg, der målte op til 8 cm i diameter. Der har dog været sået tvivl om disse observationer, idet de rent forståelsesmæssigt udgør en udfordring. Hundredvis af æg stemmer nemlig dårligt overens med de kun 10 unger, der blev fundet i den gravide hun fra Færøerne i 1957.

Så længe der er liv, er der håb

Æg er energikrævende at producere, og det giver således ingen mening at producere mange store æg, hvis ikke de skal befrugtes. Godt nok er der nogle hajarter, som producerer mange overskydende æg, for eksempel sildehaj. Her fungerer ubefrugtede æg som et ekstra næringstilskud for ungerne, der spiser dem, mens de er i livmoderen. En enkelt tætbeslægtet art til sildehajen, nemlig sandtigerhajen, har endda videreudviklet denne strategi, hvor ungerne faktisk spiser hinanden, mens de er i livmoderen, således at kun én stor unge bliver født per livmoder.

En sådan ægspisende eller kannibalistisk reproduktionsstrategi er dog næppe tilfældet for grønlandshajen, idet man ikke tidligere har fundet sådanne hos nærtbeslægtede arter. Grønlandshajen tilhører nemlig Pighajordenen (Squaliformes), og for denne orden har man meget viden om ligheder og variationer i reproduktionsstrategi imellem arterne.