En måde at forebygge problemer med skadedyrangreb på afgrøder er at skabe bedre betingelser i marken for skadedyrenes naturlige fjender såsom rovinsekter, edderkopper, rovmider mv. I det følgende vil jeg blot kalde disse for “rovinsekter”, selvom det ikke er helt korrekt, da de ikke alle videnskabeligt set er insekter. En god forebyggelse nedsætter behovet for anden bekæmpelse og er dermed økonomisk fornuftig og en gevinst for miljøet.

Føden er selvfølgelig afgørende for rovinsekters overlevelse, levetid og formering. For at opnå god og effektiv biologisk bekæmpelse er det derfor afgørende at kende deres fødebehov. Med de rette tiltag i og omkring marken kan man sikre, at en stor og mangfoldig population af nyttedyr kan overleve og være til gavn og bidrage til at regulere skadedyr. Viden om rovinsekters fødebehov kan også være værdifuld, når de skal opformeres til brug for biologisk bekæmpelse.

Rovinsekter og blomster

Vi kender mest rovinsekter som kødædere, men forskning viser, at mange rovinsekter har stor gavn af blomster og kan overleve i længere perioder på nektar og pollen alene. En systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur om værdien af blomster, pollen og nektar for rovinsekter viste, at på tværs af alle rovinsekter lever hunnerne 2,2 gange længere med adgang til blomster og hannerne 1,7 gange længere sammenlignet med, hvis de ikke har adgang til blomster og kun har adgang til vand. Dette dækker over store forskelle mellem de forskellige arter af rovinsekter og hvor værdifulde forskellige blomster er.

Nogle rovinsekter kan endda lægge æg blot med adgang til blomster. Af 17 arter af rovinsekter, som vi og andre forskere har testet med mere end én art af blomster, levede 9 arter, herunder guldøjer, den toplettede mariehøne og næbtæger betydeligt længere med blomster. For de resterende 8 arter, herunder en rovmideart, gav blomster ikke signifikant længere levetid.

Blomster er også meget forskellige. I boghvede, der har åbne blomster og også er en dyrket afgrøde, levede rovinsekterne i snit 8,6 gange længere end på vand. Åbne blomster med kort kronrør er nødvendige for, at rovinsekterne kan få adgang til nektaren i blomsterne, da de ikke har tunger som for eksempel sommerfugle og humlebier. Eksempler på åbne, gavnlige blomster er vild gulerod, hvid okseøje, dild og mælkebøtter. Katost, røllike og hvid okseøje er også meget værdifulde blomster for rovinsekterne, mens for eksempel almindelig kællingetand og slangehoved, der har et dybere kronrør, ikke er så gavnlig for rovinsekterne.

Den toplettede mariehøne lever længere på blomsterdiæt

I laboratoriet undersøgte vi værdien af forskellige blomster for den toplettede mariehøne, Adalia bipunctata, en almindelig mariehøne og en vigtig bladlusfjende. Desuden testede vi værdien af pollen og de tre mest almindelige sukkerarter i nektar; sucrose, glucose og fructose. I sammenligning med vand levede både larver og voksne længere på en blomsterdiæt. På de bedste blomster overlevede voksne mariehøns cirka 2 måneder, men lagde ingen æg. Blomsterne har med andre ord selv for denne rovlevende bladlusfjende stor værdi og kan bidrage til at holde dyrene i live i perioder, hvor der er mangel på byttedyr.

Blomsterstriber i frugtplantagen

Det er muligt at understøtte og opbygge en stor og divers population af naturlige fjender af skadedyr ved at plante blomsterstriber og blomstrende hegn langs markerne. Pollen og nektar er et supplement, som nyttedyrene kan overleve på, når der mangler skadedyr. Dertil kommer, at de kan finde andre insekter at æde i hegn og blomsterstriber.

Den gode virkning af blomsterstriber bekræftes af feltstudier, som også peger på, at man skal vælge et bredt spektrum af vilde hjemmehørende plantearter med forskellige blomstringstider, så der er noget, der blomstrer, hele sæsonen. Flerårige hegn og blomsterstriber giver mere biodiversitet og bedre vinteroverlevelse.