Aarhus Universitets logo
Find
AU
Du er her:
Aktuel Naturvidenskab
Undervisningsmateriale
Quizzer
Biologi
RNA-teknologi og sygdom
Aktuel Naturvidenskab
Abonnement
Find artikel
Undervisningsmateriale
Alle opgavesæt
Biologi
Bioteknologi
Fysik
Kemi
Klima
Naturgeografi
Quizzer
Biologi
Fysik & Astronomi
Geologi
Kemi
Klima & Miljø
Matematik
Medicin
Teknologi
Perspektiv
Temaoversigter
Museer
Om os
Hvad står RNA for i RNA-teknologi?
Reverse Neutral Acid.
Ribonucleic Acid.
Reactive Nitrogen Atom.
Replicating Nucleotide Agent.
Hvordan fungerer mRNA-vacciner som dem fra Moderna og Pfizer-BioNTech?
De introducerer en svækket virusstamme i kroppen.
De indeholder et virusprotein.
De leverer et stykke mRNA, der koder for et virus-protein.
De indeholder et DNA som koder for et virus-protein.
Hvordan virker "RNA-interferens" som en metode til behandling?
Det introducerer et svækket RNA-virus i kroppen.
Det hæmmer produktionen af specifikke proteiner ved hjælp af små interfererende RNA (siRNA).
Det øger celledelingen i syge celler.
Det udskifter defekte gener med nye gener i cellerne.
Hvad er en stor udfordring ved at anvende RNA-medicin i kroppen?
At kroppens celler nedbryder fremmed RNA.
At kroppens celler ikke kan genkende det tilførte RNA.
At cellerne overbelastes med RNA.
Hvilke sygdomme er blandt de første, der er udviklet RNA-lægemidler mod?
Hjertesygdomme.
Hudsygdomme.
Kræft.
Leversygdomme.
Hvorfor mener forskerne, at det potentielt vil være muligt at bruge mRNA-vacciner til at beskytte mod kræft?
Fordi RNA’et i vaccinerne kan forhindre kræftceller i at dele sig.
Fordi kræftceller udtrykker unikke proteiner på deres overflade, som mRNA-vacciner potentielt vil kunne få immunsystemet til at genkende.
Fordi det har vist sig, at mennesker, der er vaccineret med COVID-19-vacciner, har lavere kræftrisiko.
Alle biologi quizzer
Kolesterol
Selv-gødende planter
RNA-teknologi og sygdom
Hundens oprindelse
Methan-ventilen
Kampen mellem kønskromosomerne
Rewilding – bisoner og vildheste i den danske natur?
CRISPR: Fremtidens behandling af genetiske sygdomme
Hvad har vi lært af 3 år med Covid-19?
Myrernes forunderlige verden
Jagten på den forsvundne drivhusgas
Entomophthora: Fluernes herre
På opdagelse i cellens calciumkanaler
Antibiotika og husdyr
Bevaringsgenomik
Biodiversitet
Cellens kommandocentral
Den blomstrende skoveng
Dødelige pandemier
Exoplaneter
Flagermus
Fremtidens biodiversitet
Genetiske flaskehalse
Hvor stærk er chili?
Insekters evne til at tåle kulde
Kend din arkæ
Magtfulde mikrober
Marsvin morsekoder
Matematik og menneskets udvikling
Plantekonkurrence
Planter i skyggen
Slangens hemmeligheder
Slangens proteinsyntese
Sære sanser
Tangskove modvirker global opvarmning
Umami-synergi
Revideret 22.05.2024
-
Kontakt Aktuel Naturvidenskab