Aarhus Universitets logo
Find
AU
Du er her:
Aktuel Naturvidenskab
Undervisningsmateriale
Quizzer
Biologi
Slangens proteinsyntese
Aktuel Naturvidenskab
Abonnement
Find artikel
Undervisningsmateriale
Alle opgavesæt
Biologi
Bioteknologi
Fysik
Kemi
Klima
Naturgeografi
Quizzer
Biologi
Fysik & Astronomi
Geologi
Kemi
Klima & Miljø
Matematik
Medicin
Teknologi
Perspektiv
Temaoversigter
Museer
Om os
Hvilken overordnet rolle har proteinsyntesen i organismers stofskifte?
At nedbryde proteiner i kosten til deres bestanddele.
At omdanne den indtagne føde til nye proteiner, der kan opbygge organer og muskler.
At omdanne kroppens proteiner til andre typer molekyler, som kroppen har brug for.
Når et menneske spiser, omdannes langt det meste af føden til energi. Hvordan forholder det sig hos slanger?
Det er det samme for slanger (og generelt for alle dyr).
Langt det meste af føden bliver omsat til vækst af muskler og andre organer.
Cirka halvdelen af føden går til vækst af muskler og andre organer.
Hvad har overrasket forskere i studiet af slangers stofskifte?
At slanger ikke kan nedbryde proteiner.
At proteinsyntesen går i gang før byttet er fordøjet.
At slanger bygger de største proteiner i dyreriget.
Hvad mener forskerne kan være en forklaring på, at slanger kan dø af at få sig et måltid?
At den energetiske omkostning ved at sætte proteinsyntesen i gang kan være for stor.
At mange byttedyr er forurenet med miljøfremmede stoffer, der forstyrrer proteinsyntesen.
At de får byttet i den gale hals.
Hvad mistænker forskerne er afgørende for at sætte proteinsyntesen i gang hos slanger?
En særlig fysiologisk struktur i mavesækken.
Et tarmhormon.
Sanseceller i mundhulen.
Hvilken medicinsk relevans kan det have for mennesker at forstå slangernes stofskifte?
Vi kan lære om en række stofskiftesygdomme, vi har fælles med slanger.
Vi vil kunne lære at overleve langvarig faste ligesom slangerne.
Vi kan få inspiration til, hvordan man måske kan undgå muskeltab ved sygdom og alderdom.
Alle biologi quizzer
Kolesterol
Selv-gødende planter
RNA-teknologi og sygdom
Hundens oprindelse
Methan-ventilen
Kampen mellem kønskromosomerne
Rewilding – bisoner og vildheste i den danske natur?
CRISPR: Fremtidens behandling af genetiske sygdomme
Hvad har vi lært af 3 år med Covid-19?
Myrernes forunderlige verden
Jagten på den forsvundne drivhusgas
Entomophthora: Fluernes herre
På opdagelse i cellens calciumkanaler
Antibiotika og husdyr
Bevaringsgenomik
Biodiversitet
Cellens kommandocentral
Den blomstrende skoveng
Dødelige pandemier
Exoplaneter
Flagermus
Fremtidens biodiversitet
Genetiske flaskehalse
Hvor stærk er chili?
Insekters evne til at tåle kulde
Kend din arkæ
Magtfulde mikrober
Marsvin morsekoder
Matematik og menneskets udvikling
Plantekonkurrence
Planter i skyggen
Slangens hemmeligheder
Slangens proteinsyntese
Sære sanser
Tangskove modvirker global opvarmning
Umami-synergi
Revideret 22.05.2024
-
Kontakt Aktuel Naturvidenskab