Aarhus Universitets logo
Find
AU
Du er her:
Aktuel Naturvidenskab
Undervisningsmateriale
Quizzer
Biologi
Flagermus
Aktuel Naturvidenskab
Abonnement
Find artikel
Undervisningsmateriale
Alle opgavesæt
Biologi
Bioteknologi
Fysik
Kemi
Klima
Naturgeografi
Quizzer
Biologi
Fysik & Astronomi
Geologi
Kemi
Klima & Miljø
Matematik
Medicin
Teknologi
Perspektiv
Temaoversigter
Museer
Om os
Vi ser ikke flagermus så ofte, da de er aktive om natten. Men hvor almindelige er flagermus egentlig i forhold til andre pattedyr?
Flagermus er den mindste gruppe af pattedyr - både med hensyn til antal individer og antal arter.
Flagermus er meget almindelige i Danmark og i det vestlige Europa, men er forholdsvis sjældne i resten af verden.
Flagermus er blandt de talrigeste pattedyr på Jorden og udgør cirka en fjerdel af alle pattedyrarter.
De fleste flagermus lever af insekter, men nogle arter lever af andre typer føde. Der er dog så vidt, vi ved ikke nogen kendt art af flagermus, der lever af..., ja, hvilken af de nævnte fødekilder?
Blod.
Græs.
Nektar og pollen.
Frugt.
Hvirveldyr.
Hvordan finder flagermus frem til et bytte i form af et insekt i luften?
Ved hjælp af et yderst veludviklet syn, der kan se små detaljer selv om natten.
Ved at udsende høje skrig og lytte efter den lyd, der kastes tilbage, når den rammer insektet.
Ved hjælp af deres hørelse, der kan opfange den mindste vibration fremkaldt af insekternes vingeslag.
Hvordan er det lykkedes forfatterne til artiklen at få en masse data om flagermus’ adfærd om natten?
De har udviklet en lille chip, der kan sættes på flagermus og optage målinger.
De har udviklet en laserscanner, der automatisk kan identificere flagermus i luften og følge dem over et stort område.
De har udviklet en natkikkert, så man kan se flagermusene i mørket og følge med i, hvad de laver.
Hvordan undgår flagermus at bruge for megen energi på deres kraftige ekkolokaliserings-skrig?
De bruger kun kraftige skrig, når det er strengt nødvendigt.
De kobler deres skrig med udåndingen, som samtidig er synkroniseret med deres vingeslag.
De skriger kun, når de ikke bevæger vingerne (er i glideflugt).
Hvor stor træfsikkerhed på deres bytte har flagermus, der jager i luften?
Cirka 30 %.
Cirka 50 %.
Cirka 80 %.
Når flagermus skifter fra at jage i luften til at jage insekter på jorden, falder deres træfsikkerhed en del. Hvorfor kan det alligevel være en fordel for flagermusene at jage bytte på jorden?
Fordi de bruger mindre energi ved at jage på den måde.
Fordi byttet gennemsnitligt er større på jorden.
Fordi de her er mere i sikkerhed for rovfugle som ugler.
Alle biologi quizzer
Kolesterol
Selv-gødende planter
RNA-teknologi og sygdom
Hundens oprindelse
Methan-ventilen
Kampen mellem kønskromosomerne
Rewilding – bisoner og vildheste i den danske natur?
CRISPR: Fremtidens behandling af genetiske sygdomme
Hvad har vi lært af 3 år med Covid-19?
Myrernes forunderlige verden
Jagten på den forsvundne drivhusgas
Entomophthora: Fluernes herre
På opdagelse i cellens calciumkanaler
Antibiotika og husdyr
Bevaringsgenomik
Biodiversitet
Cellens kommandocentral
Den blomstrende skoveng
Dødelige pandemier
Exoplaneter
Flagermus
Fremtidens biodiversitet
Genetiske flaskehalse
Hvor stærk er chili?
Insekters evne til at tåle kulde
Kend din arkæ
Magtfulde mikrober
Marsvin morsekoder
Matematik og menneskets udvikling
Plantekonkurrence
Planter i skyggen
Slangens hemmeligheder
Slangens proteinsyntese
Sære sanser
Tangskove modvirker global opvarmning
Umami-synergi
Revideret 22.05.2024
-
Kontakt Aktuel Naturvidenskab