Aarhus Universitets logo
Find
AU
Du er her:
Aktuel Naturvidenskab
Undervisningsmateriale
Quizzer
Biologi
Tangskove modvirker global opvarmning
Aktuel Naturvidenskab
Abonnement
Find artikel
Undervisningsmateriale
Alle opgavesæt
Biologi
Bioteknologi
Fysik
Kemi
Klima
Naturgeografi
Quizzer
Biologi
Fysik & Astronomi
Geologi
Kemi
Klima & Miljø
Matematik
Medicin
Teknologi
Perspektiv
Temaoversigter
Museer
Om os
Af alle havets skove dækker tangskove globalt det største areal. Hvor stort et areal udgør verdens tangskove samlet set?
Cirka 340.000 kvadratkilometer.
Cirka 3,4 millioner kvadratkilometer.
Cirka 34 millioner kvadratkilometer.
Hvorfor har man hidtil ikke ment, at verdens tangskove kunne bidrage til at binde kuldioxid fra atmosfæren og dermed modvirke global opvarmning?
Fordi død tang rådner så hurtigt, at alt kulstof bliver frigivet til miljøet igen.
Fordi tang slet ikke optager CO2 som en del af deres fotosyntese.
Fordi tangskovene har svært ved at opbygge et undervandslager af kulstof, da de vokser på stengrund.
Hvorfor mener forskerne nu, at tangskovene alligevel bidrager til at trække CO2 ud af atmosfæren?
Fordi man har opdaget et protein i tang, der binder CO2, når tang udfører fotosyntese.
Fordi man har opdaget, at tang ofte rives løs fra stenunderlaget og driver med strømmen til andre steder i havet, hvor det kan lagres i havbunden.
Fordi man har opdaget, at visse arter af tang, rådner meget langsommere end de fleste andre arter.
Hvor mange danskeres CO2-udledning kan verdens tangskove ifølge artiklen potentielt trække ud af atmosfæren?
Cirka 6 millioner danskeres CO2-udledning.
Cirka 60 millioner danskeres CO2-udledning.
Cirka 600 millioner danskeres CO2-udledning.
Udover deres evne til at binde CO2, er tangskovene omkring Grønland miljømæssigt interessante af flere grunde. Hvilke to af de nævnte grunde er blandt disse?
De udgør en vigtig fødekilde for hvaler.
De trækker kulsyre ud af havet og skaber dermed lokalt bedre betingelser for skaldannende organismer som muslinger.
De udgør ”rugekasser” for fiskeyngel
Hvorfor vil forskerne i deres nye projekt udvikle metoder baseret på såkaldt miljøDNA (eDNA) til at identificere tang?
Fordi tang er meget svært at bestemme til art på deres fysiske kendetegn.
Hvis man vil vide, om kulstof fra død tang bliver bundet i havbunden, må man have metoder, der kan identificere små stykker tang i en havbundsprøve.
Tang afstøder hele tiden celler, som spredes med havstrømmene. Derfor vil forskerne kunne vurdere udbredelsen af tangskove ved at analysere vandprøver.
Alle biologi quizzer
Minihjerner
Kolesterol
Selv-gødende planter
RNA-teknologi og sygdom
Hundens oprindelse
Methan-ventilen
Kampen mellem kønskromosomerne
Rewilding – bisoner og vildheste i den danske natur?
CRISPR: Fremtidens behandling af genetiske sygdomme
Hvad har vi lært af 3 år med Covid-19?
Myrernes forunderlige verden
Jagten på den forsvundne drivhusgas
Entomophthora: Fluernes herre
På opdagelse i cellens calciumkanaler
Antibiotika og husdyr
Bevaringsgenomik
Biodiversitet
Cellens kommandocentral
Den blomstrende skoveng
Dødelige pandemier
Exoplaneter
Flagermus
Fremtidens biodiversitet
Genetiske flaskehalse
Hvor stærk er chili?
Insekters evne til at tåle kulde
Kend din arkæ
Magtfulde mikrober
Marsvin morsekoder
Matematik og menneskets udvikling
Plantekonkurrence
Planter i skyggen
Slangens hemmeligheder
Slangens proteinsyntese
Sære sanser
Tangskove modvirker global opvarmning
Umami-synergi
Revideret 22.05.2024
-
Kontakt Aktuel Naturvidenskab