Aarhus Universitets logo
Find
AU
Du er her:
Aktuel Naturvidenskab
Undervisningsmateriale
Quizzer
Biologi
Selv-gødende planter
Aktuel Naturvidenskab
Abonnement
Find artikel
Undervisningsmateriale
Alle opgavesæt
Biologi
Bioteknologi
Fysik
Kemi
Klima
Naturgeografi
Quizzer
Biologi
Fysik & Astronomi
Geologi
Kemi
Klima & Miljø
Matematik
Medicin
Teknologi
Perspektiv
Temaoversigter
Museer
Om os
<section data-block="SingleChoice"><h3>Bælgplanter som ærter og kløver har en særlig egenskab, som forskere gerne vil overføre til andre afgrødeplanter. Hvilken?</h3><ul><li>De har i modsætning til andre planter slet ikke brug for næringsstofferne nitrogen og fosfor i deres stofskifte.</li><li>De kan i symbiose med bakterier skaffe nitrogen direkte fra luften.</li><li>De kan skaffe fosfat fra jorden via symbiose med svampe i deres rødder.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvornår opstod symbiosen mellem planter og nitrogenfikserende mikroorganismer?</h3><ul><li>For cirka 400 millioner år siden.</li><li>For cirka 100 millioner år siden</li><li>For cirka 10 millioner år siden.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvor i planten foregår symbiosen med de nitrogenfikserende bakterier?</h3><ul><li>I små knolde, der dannes på plantens rødder.</li><li>I specialiserede celler i plantens stængel.</li><li>I små udvækster på undersiden af plantens blade.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>I membranen på planteceller hos fx bælgplanter findes to receptorer kaldet NFR1 og NFR5 – hvorfor er de vigtige?</h3><ul><li>De transporterer ammonium ind i cellen.</li><li>De aktiveres af signalstoffer fra nitrogenfikserende bakterier og er dermed med til at igangsætte symbiosen.</li><li>De binder dinitrogen fra luften, så de nitrogenfikserende bakterier kan omdanne den til ammonium.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Forskeren Kasper Røjkjær Andersen og kolleger har vist, at receptorerne NFR1 og NFR5 skal bindes sammen for at aktiveres. Hvad har de brugt til at gøre det?</h3><ul><li>Et oprenset enzym fra en stamme af nitrogenfikserende bakterier.</li><li>Antistoffer fra lamaer.</li><li>Genmodificerede bakterier.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad er en af årsagerne til, at Kasper Røjkjær Andersen og kolleger tror, at det vil være muligt at give fx en bygplante evnen til nitrogenfikserende symbiose?</h3><ul><li>At der i byg findes receptorer, der minder om NFR1 og NFR5 og som kan aktivere symbiosen, når de bindes sammen.</li><li>At bygplanter også danner de rodknolde, som symbiosen med bakterier foregår i, men mangler gener, der sætter symbiosen i gang.</li><li>At mange afgrøder oprindeligt har tabt deres evne til symbiose med nitrogenfikserende bakterier ved forædling, så denne evne kan genintroduceres.</li></ul></section><section data-block="SingleChoice"><h3>Hvad er et væsentligt problem ved den nuværende produktion af nitrogengødning?</h3><ul><li>At størstedelen af produktionen foregår i Kina, som vi dermed er meget afhængige af i forhold til vores fødevareproduktion.</li><li>At der i fremstillingsprocessen bruges store mængder tungmetaller, som kan ende i miljøet.</li><li>At det er en meget energikrævende proces.</li></ul></section>
Alle biologi quizzer
Kolesterol
Selv-gødende planter
RNA-teknologi og sygdom
Hundens oprindelse
Methan-ventilen
Kampen mellem kønskromosomerne
Rewilding – bisoner og vildheste i den danske natur?
CRISPR: Fremtidens behandling af genetiske sygdomme
Hvad har vi lært af 3 år med Covid-19?
Myrernes forunderlige verden
Jagten på den forsvundne drivhusgas
Entomophthora: Fluernes herre
På opdagelse i cellens calciumkanaler
Antibiotika og husdyr
Bevaringsgenomik
Biodiversitet
Cellens kommandocentral
Den blomstrende skoveng
Dødelige pandemier
Exoplaneter
Flagermus
Fremtidens biodiversitet
Genetiske flaskehalse
Hvor stærk er chili?
Insekters evne til at tåle kulde
Kend din arkæ
Magtfulde mikrober
Marsvin morsekoder
Matematik og menneskets udvikling
Plantekonkurrence
Planter i skyggen
Slangens hemmeligheder
Slangens proteinsyntese
Sære sanser
Tangskove modvirker global opvarmning
Umami-synergi
Revideret 22.05.2024
-
Kontakt Aktuel Naturvidenskab