Aarhus Universitets logo
Find
AU
Du er her:
Aktuel Naturvidenskab
Undervisningsmateriale
Quizzer
Biologi
Miljø-DNA
Aktuel Naturvidenskab
Abonnement
Find artikel
Undervisningsmateriale
Alle opgavesæt
Biologi
Bioteknologi
Fysik
Kemi
Klima
Naturgeografi
Quizzer
Biologi
Fysik & Astronomi
Geologi
Kemi
Klima & Miljø
Matematik
Medicin
Teknologi
Perspektiv
Museer
Om os
Hvor stor en vandprøve fra en sø skal forskere bruge for at kunne få DNA nok til at bestemme, hvilke organismer der findes i søen?
Cirka svarende til et snapseglas.
Cirka svarende til et ølglas.
Cirka 5 liter.
Hvor længe tager det typisk for DNA fra en given organisme at forsvinde fra en vandprøve, efter at man har fjernet selve organismen fra vandet?
Cirka 2 dage.
Cirka 2 uger.
Cirka 2 måneder.
Hvilken væsentlig information kan analyser af miljøDNA give forskerne udover at afsløre, hvilke arter der findes i et miljø som en sø?
Mængden af næringsstoffer i søen.
Søens forureningstilstand med tungmetaller.
Hvor mange individer der forholdsvist er af de forskellige arter.
Da forskerne brugte miljøDNA til at undersøge tilstedeværelsen af hvalhajer i havet ud for Qatar, hvad opdagede de da?
At der var flere hvalhajer her end noget andet sted i verden.
At de kunne skelne mellem forskellige genetiske bestande af hvalhajer.
At de kunne skelne mellem forskellige individer af hvalhajer.
Hvis forskere ønsker at undersøge, om en bestemt arts DNA er til stede i en given prøve, hvilken af følgende metoder vil de da vælge?
Polymerace Chain Reaction (PCR).
Shotgun-sekventering.
Metabarcoding.
Hvad kan være et godt argument for ikke bare fuldstændigt at erstatte traditionel naturovervågning med analyse af miljøDNA?
At miljøDNA i dag kun kan bruges på vandprøver.
At det vil være meget dyrt at omstille procedurer og mandskab til en ny metodik.
At det er vigtigt at have lange tidsserier med observationer lavet på samme måde.
Alle biologi quizzer
Genteknologi med CRISPR
Miljø-DNA
Minihjerner
Svampe-truslen
Kolesterol
Selv-gødende planter
RNA-teknologi og sygdom
Hundens oprindelse
Methan-ventilen
Kampen mellem kønskromosomerne
Rewilding – bisoner og vildheste i den danske natur?
CRISPR: Fremtidens behandling af genetiske sygdomme
Hvad har vi lært af 3 år med Covid-19?
Myrernes forunderlige verden
Jagten på den forsvundne drivhusgas
Entomophthora: Fluernes herre
På opdagelse i cellens calciumkanaler
Antibiotika og husdyr
Bevaringsgenomik
Biodiversitet
Cellens kommandocentral
Den blomstrende skoveng
Dødelige pandemier
Exoplaneter
Flagermus
Fremtidens biodiversitet
Genetiske flaskehalse
Hvor stærk er chili?
Insekters evne til at tåle kulde
Kend din arkæ
Magtfulde mikrober
Marsvin morsekoder
Matematik og menneskets udvikling
Plantekonkurrence
Planter i skyggen
Slangens hemmeligheder
Slangens proteinsyntese
Sære sanser
Tangskove modvirker global opvarmning
Umami-synergi
Revideret 06.05.2025
-
Kontakt Aktuel Naturvidenskab