AU

Indhold blad nr 6-2019

Synspunkt: 11.258 forskere kan godt tage fejl
Må forskere deltage i den offentlige debat og samtidig udtrykke en personlig holdning? Danske retningslinjer for god forskningskommunikation er uklare, og der er mange gråzoner for de forskere, der gerne vil engagere sig ud over deres faglighed.
Ved Kristian Hvidtfelt Nielsen

Forskning og nyheder

Isotoper afslører om kartoflen er økologisk
Hvilken type gødning er anvendt til at dyrke kartoflen, og er der måske svindlet med den økologiske mærkning? Forskere fra Københavns Universitet bruger stabile isotoper til at besvare disse spørgsmål. Af Maria Monrad Rieckmann, Vlastimil Novák og Kristian Holst Laursen

Varmerekorderne på Summit
Det vakte opsigt, da der på toppen af Grønlands Indlandsis blev målt flere varmerekorder i august 2019. De højest målte temperaturer viste sig dog ikke at holde vand. Meteorolog Jesper Eriksen kigger her nærmere på, hvorfor temperaturmålinger kan gå galt i byen.
Af Jesper Eriksen

Fortsat insekttab
Tab af artsrigdom og biomasse af insekter har været meget i vælten det seneste par år. I oktober udkom et grundigt studie af ændringen i forekomsten af insekter i tre egne af Tyskland, undersøgt på de samme lokaliteter hvert år fra 2008 til 2017.
Af Hans Henrik Bruun

Opskrift på at spise mere Grønt: Tilsæt naturvidenskab
At skaffe sund, nærende og bæredygtig kost til 10 mia. mennesker i 2050 kan kun lade sig gøre, hvis vi spiser meget mere grønt. Skal vi lykkes med det, må den plantebaserede mad både være velsmagende og have den rette tekstur. Det kan naturvidenskaben hjælpe med.
Af Ole G. Mouritsen
Se også arbejdsarket med undervisningsmateriale til artiklen

Hvordan skal de selvkørende biler indtage vejene?
Lige nu kæmper tech-industriens tunge drenge som Tesla og Waymo om pole position i ræset om at sende de første selvkørende biler på gaden. Imidlertid er der flere forskellige veje mod den selvkørende fremtid og alle har de både muligheder og udfordringer, som vi bør diskutere.
Af Torben Esbo Agergaard

Moderne bevaringsgenetik i en foranderlig verden
Hvis en art skal kunne tilpasse sig, når miljøet ændrer sig, skal der være tilstrækkelig genetisk variation i populationen. Moderne genetiske metoder kan hjælpe med at identificere de populationer af truede dyr og planter, der har størst chance for at klare sig på den lange bane.
Af Michael Ørsted og Torsten Nygaard

Perspektiv og debat

Matematiske modeller – vejledende eller vildledende?
Nogle gange er matematiske modeller til at stole på – andre gange fungerer de som røgslør. Det er vigtigt, at undervisningssystemet klæder os bedre på til skelne mellem matematiske modellers forskelligartethed, og hvor forskelligt de fungerer, da verden i dag er fuld af dem.
Af Jens Højgaard Jensen
Se også arbejdsarket med undervisningsmateriale til artiklen

Da solen var tæt på at udløse dommedag
Flere af nutidens tekniske systemer er sårbare overfor påvirkninger fra soludbrud og solstorme. Det var de også under Den kolde Krig med potentielt katastrofale følger for planeten og menneskeheden.
Af Henrik Knudsen

Bagsiden: På med antennehatten
For få år siden var professionelt GPS-udstyr til landmåling noget, der nemt kunne koste 50-100.000 kr., men i dag kan hardwaredelen af udstyret anskaffes til nogle få tusinde kroner i form af en håndholdt antenne...
Af Carsten R. Kjaer

Bogomtaler
Bill Bryson: Krop­pen – en guide til indehavere. Ruth Nielsen og Steffen Lundsteen: Danmarks havalger. Holger Bech Niel­sen og Jonas Kuld Rathje: Teorien om alt. Jan Faye (red): Klimaet under forandring – og hvad så? Kaj Sand-Jensen og Jens Christian Schou: Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år.

Kort Nyt
Kunstig intelligens som stormester, Vejen til bæredygtigt flybrændstof, Software bør energimærkes, Et matematisk syn på parkering, Forskere laver selvlysende sølv, Salt i maden under lup, Sovjets kollaps sparede 7 mia. tons CO2genopretning og Forskere vil lave grøn methanol.

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer