Astronomer fra blandt andet Københavns Universitet har set den samme supernova eksplodere tre forskellige steder på himlen. Noget, der ikke burde kunne lade sig gøre, men som alligevel er muliggjort i kraft af et helt særligt rumfænomen.

De tungeste strukturer i universet — galaksehobe med hundreder eller tusinder af galakser — kan nemlig afbøje lys fra fjerne, bagvedliggende galakser så meget, at de ser ud til at ligge et helt andet sted, end de gør.

Og ikke nok med det: Lyset kan tage flere forskellige veje rundt om galaksehoben, så vi kan være heldige at se to eller flere billeder af samme galakse flere forskellige steder på himlen gennem et kraftigt teleskop.

Det fænomen gjorde astronomerne i stand til at se supernovaens eksplosion, der skete for 10 milliarder år siden, på tre ud af fire “spejlbilleder” af galaksen, som de kunne se på himlen.

Fordi lyset i disse tre billeder er ankommet med et par måneders forskydelse, giver de os tre forskellige syn på udviklingen af eksplosionen. I det sidste billede er supernovaen endnu ikke eksploderet. Men ved at undersøge, hvordan galakserne ligger fordelt i galaksehoben, og hvordan billederne er forvrænget af det krumme rum, er det faktisk muligt at beregne, hvor langt “bagud i tid” dette billede er.

På denne måde har astronomerne været i stand til at komme med en bemærkelsesværdig forudsigelse.

»Det fjerde billede af galaksen er cirka 21 år bagud, og vi bør derfor se supernovaen eksplodere en gang til omkring år 2037,« forklarer Gabriel Brammer, der er lektor på Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet og den ene leder af undersøgelsen.

Observationerne af supernovaen med kaldenavnet SN-Requiem blev udført med rumteleskopet Hubble i et samarbejde mellem Københavns Universitet, DTU Space og en række internationale partnere.

Af Michael Skov Jensen, KU, Nature Astronomy, sept. 2021