Maleriet Udslidt af den socialrealistiske maler Hans Andersen Brendekilde (1857-1942) kan ses som en kunstnerisk implementering af ordsproget “et billede siger mere end tusind ord”. Maleriet skildrer det barske liv i landdistrikterne i slutningen af det 19. århundrede i Danmark, og det viser en mand, der er faldet om (måske død?) af sit hårde arbejde og hans skrigende kone på den bare mark, der indrammer scenen. Selvom forrige sætning også giver en detaljeret beskrivelse af problemstillingen, formidler maleriet øjeblikkeligt og meget bedre det socialkritiske budskab til observatøren.

Når vi forskere snakker om visualisering som en metode til analyse af data, der vises på skærmen, udnytter vi her den menneskelige evne til hurtigt at opfatte mønstre, der ligger gemt i disse data. En visuel designproces oversætter fænomener fra den virkelige verden til visuelle repræsentationer, som gør fænomenerne lettere tilgængelige for observatøren. I denne proces transformeres objekter relateret til fænomenet til dataenheder, der er beskrevet ved specifikke attributter og relationer mellem dem. Disse attributter og relationer oversættes derefter til visuelle repræsentationer, som kan afspejle de mønstre, der forekommer.

En sådan proces involverer altid en forvrængning, og derfor skal den udføres med omhu for at sikre, at man på baggrund af ​​en visualisering kan drage brugbare konklusioner. Visualiseringer er specielt nyttige værktøjer for fagfolk, der ikke selv er eksperter i datalogi, til at generere og bekræfte hypoteser ud fra digitale datasæt indenfor deres fagområde.

Igennem de seneste ti år har jeg arbejdet sammen med eksperter fra forskellige fagområder, og de fleste af mine projekter har været tværfaglige samarbejder med forskere fra humaniora indenfor rammerne af det, man kalder digital humaniora. De seneste tiårs bestræbelser på at digitalisere vores kulturarv har betydet, at humaniora-forskere i dag har adgang til store mængder digitale data.

Digital humaniora som forskningsområde går ud på at udvikle løsninger, som kan få mening ud af alle disse data. I denne sammenhæng har visuel udforskning vist sig som et værdifuldt instrument, der får mere og mere betydning for tilvejebringelsen af ny viden. I ​​denne artikel vil jeg give eksempler på, hvordan visualisering kan afsløre information om forskellige aspekter af Danmarks kulturarv.

Den tredje visuelle grænseflade er en såkaldt ordsky-visualisering, der illustrerer forskelle og ligheder på erhvervene hos kvinder og mænd i dDBL (figur 4). Ord farvet med lilla eller grønt repræsenterer erhverv, der henholdsvis kun blev udøvet af kvinder eller mænd, mens ord farvet med sort er erhverv, der blev udført af begge køn. Skriftstørrelsen afspejler, hvor mange personer, der har udøvet det pågældende erhverv. De sorte ord er endvidere placeret i forhold til deres kønsbalance.

Ved brug af det samme farveskema giver hver af de tre visuelle grænseflader et oveblik over fordelingen af person-attributter vedrørende køn, tid, fødselssted og profession. Størrelsen på de visuelle attributter afspejler altid mængder, dvs. hvor ofte en specifik attribut optræder hos alle personerne i datasættet. Alle grænseflader er forbundet med hinanden, og muligheden for at vælge specifikke attributter via klik med musen gør det muligt at udforske datasættet visuelt på mange måder.

Alle visninger opdateres kun med de personer, der matcher den specifikke forespørgsel, og forespørgslen kan sammensættes af valg, der vedrører flere attributter. Hvis man for eksempel vælger et tidsinterval fra 1700 til 2000 på tidslinjen og erhverv relateret til skuespil i ordskyen, efterlader dette 129 personer med et langt mere afbalanceret kønsforhold (se figur 6).

Dette casestudie om dDBL illustrerer, hvordan visualiseringer kan frembringe letopfattelige mønstre, der kan guide brugeren i en visuel udforskningsproces. Visualiseringer er i stand til at fremhæve vigtige dataenheder, som i tilfældet med dDBL er personer, der væsentligt har bidraget til Danmarks kulturarv.

H.C. Andersens vs Søren Kierkegaard

To af de mest indflydelsesrige mandlige personer i dDBL er Hans Christian Andersen og Søren Kierkegaard, som begge anerkendes som de vigtigste danske forfattere i den danske guldalder. Mens H.C. Andersen først og fremmest er kendt for sine eventyr, anses Kierkegaard på baggrund af sit forfatteskab som den første eksistentialistiske filosof. Begge forfattere havde et ambivalent forhold til hinanden, der gik fra foragt til respekt, og de henviste også til hinanden i deres værker. Vi undersøger, om denne ambivalens afspejles i de to forfatteres værker ved en tilgang kaldet Distant reading. Distant reading er et udtryk opfundet af den digitale humanist Franco Moretti, og det beskriver kvantitative tilgange til tekstanalyse, hvor man betragter teksterne i et oversigtsperspektiv, typisk ved at sammenligne hyppigheden af forskellige ord.