Nyt studie viser for første gang, at mistede ålegræsbede fører til betydelige udslip af kulstof og kvælstof – stoffer, der bidrager til klimaforandringer og truer biodiversiteten. Normale, sunde ålegræsbede er effektive til at optage og lagre både kulstof og kvælstof, og når disse bede forsvinder – ja, så må vi enten leve med, at stofferne frigives eller selv fjerne dem fra klodens kredsløb, for eksempel i form af klimakompensering.

Ifølge det nye studie ligger prisen på lige knap 1.038.000 kr., hvis der skal kompenseres for tabet af en hektar ålegræsbed i det område, som studiet har undersøgt. De 984.000 kr. går til kompensering for kvælstof, de 53.800 til kompensering for kulstof.

»Derfor giver det god mening at passe på de ålegræsbede, vi har og dermed få naturens egen hjælp til at optage og lagre kulstof og kvælstof,« mener Marianne Holmer, der er ekspert i kystzoneøkologi og professor på Syddansk Universitet.

Hun er medforfatter til det nye studie, hvis øvrige forfattere er fra Stockholms og Göteborgs Universitet og Åbo Akademi.

Studiet har sammenlignet to områder i Sverige: Det ene har i hele perioden været bevokset med ålegræs, mens det andet har mistet sine ålegræsenge siden 1980’erne.

I tabs-området findes der i dag markant mindre kulstof og kvælstof i de havbundssedimenter, hvor der tidligere voksede ålegræs. Forskerne vurderer, at et sedimentlag på mindst 35 cm siden 1980’erne er eroderet væk, og i den proces er dets indhold af kulstof og kvælstof frigivet til miljøet.

»Ålegræsenge kan have kulstof- og kvælstoflagrende sedimentlag under sig, som kan være adskillige meter tykke, og det gør dem til globale hotspots for lagring af kulstof og kvælstof,« siger ledende forsker, Per Moksnes, lektor på Göteborg Universitet.

Forskerne vurderer, at der – konservativt beregnet – frigives mere end 60 tons kulstof og 6,6 tons kvælstof for hver hektar ålegræsbed, der forsvinder. 60 tons kulstof svarer til 220 tons CO₂ og dermed til 17 gennemsnitsdanskeres årlige CO₂-aftryk. 6,6 tons kvælstof svarer til det årlige gennemsnits-udslip fra en fiskefarm i Sverige.

»Det er derfor vigtigt at tage højde for disse udslip, når der skal gives tilladelse til aktiviteter, der skader ålegræsbede,« siger han. ♦

Birgitte Svennevig, SDU. Studiet er publiceret i Ecosphere. https://esajournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ecs2.3658