Hestebønnen er udråbt som en af fremtidens vigtigste bæredygtige proteinkilder. Den har nemlig et meget højt proteinindhold, behøver ikke kvælstofgødning og kan dyrkes både i varme og kølige klimaer. Men især én ting har begrænset udbredelsen af den: Hestebønner indeholder stoffet vicin, som kan udløse sygdommen favisme. Over 400 millioner mennesker – primært i Asien, Afrika og middelhavslandene – er disponeret for sygdommen, som kan føre til blandt andet akut blodmangel og leverforstyrrelser ved indtagelse af store mængder hestebønner.

Indtil nu har ingen vidst, hvorfor eller hvordan vicin opstår i hestebønner. Nu har forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet fundet svaret.

»Nu har vi fundet præcis det gen, som er ansvarlig for at danne vicin i hestebønner. Dermed har vi løst en stor del af den gåde, der hæmmer hestebønnens ellers store potentiale som proteinafgrøde,« siger Fernando Geu-Flores, seniorforfatter på studiet og lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Man kan fjerne vicin fra bønnerne ved hjælp af forskellige ekstraktionsmetoder, men det gør det besværligt at anvende bønnerne. Derfor er forskernes mål at forædle sig frem til hestebønner, som er helt fri for vicin fra starten og dermed sikre at spise for alle.

Ved at sammenligne hestebønner med henholdsvis højt og lavt vicinindhold har forskerne påvist, at alle hestebønnesorter med lavt vicinindhold har en bestemt version af genet VC1. Det er altså dette gen, som er ansvarlig for det lave niveau af vicin i disse sorter.

»Den nye opdagelse gør processen med at overføre de genetiske træk fra hestebønner med lavt vicinindhold hurtigere og nemmere. Og nu hvor vi har en bedre forståelse af biokemien og genetikken, har vi en reel mulighed for at gå skridtet videre og udvikle hestebønner helt fri for vicin,« siger lektor Stig Uggerhøj Andersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.   

Maria Hornbek, KU. Nature Plants vol. 7, side 923–931 (2021).