AU

Ninja-protein giver afgrøder flere sideskud

Risplanten til venstre har et naturligt niveau af LITTLE NINJA, mens niveauet i risplanten til højre er forhøjet. Foto: Københavns Universitet

Et forskerhold anført af Københavns Universitet har opdaget en mikroskopisk ting, som måske kan gøre en stor forskel. De har nemlig identificeret et såkaldt mikroprotein, som er i stand til at styre faconen på planter som byg og ris. Mikroproteinet har de døbt LITTLE NINJA.

»Når vi øger niveauet af LITTLE NINJA, bliver planten lavere og mere busket. Vi kan altså tvinge planten til at danne en anden facon. Og det er eftertragtede træk ved afgrødeplanter, da det gør dem mere modstandsdygtige over for vind. Flere sideskud kan også betyde flere blomster og dermed flere frugter. Så hvis man justerer på mængden af LITTLE NINJA i planten, er der potentiale til at få mere produktive afgrøder på en bæredygtig måde,« forklarer lektor Stephan Wenkel fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Mikroproteiner er resultat af genmutationer, der sker gennem evolution. Nogle gange sker der mutationer, som omdanner et stort protein til et meget lille protein, og i nogle tilfælde kan det lille protein (mikroproteinet) regulere store proteiners aktivitet og har dermed stor indflydelse på de biologiske processer.

Sådan et mikroprotein er LITTLE NINJA. Det dominerer det store “partnerprotein” NINJA, som er med til at styre signaleringen af hormonet jasmoninsyre, der fungerer som plantens forsvarssystem mod blandt andet insekter. Studiet indikerer, at når man ændrer niveauet af LITTLE NINJA, ændrer man også i signaleringen af jasmoninsyre i planten, som altså påvirker plantens vækst og udseende.

Mikroproteiner er et relativt nyt og uudforsket forskningsfelt, som Stephan Wenkels gruppe foreløbigt er den eneste i verden, der specialiserer sig i. Men studiet er ifølge Stephan Wenkel med til at vise potentialet i mikroproteiner:

»Vi har nu en meget bedre forståelse af, hvor betydelig en rolle mikroproteiner spiller i planter, og hvordan vi kan bruge dem som bioteknologisk værktøj,« siger han.


Af Maria Hornbek, Københavns Universitet. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS: doi.org/10.1073/pnas.200519811