Indhold blad nr 3-2023
- Kroniske smerter og epigenetik
- Kamerateknologi skal lette genbrugen af plast
- Studerende sender DISCO i rummet
- Bakterie kan være genvej til at forbedre planter
- Nyt om de Vestindiske Øers indvandringshistorie
- Bananfluer giver ledetråd om tidlig pubertet
ARTIKLER:
Stjernernes sang røber deres indre
En gruppe astrofysikere fra Aarhus Universitet lytter til stjernernes musik.
Ud fra lydbilledet kan de måle og veje stjernerne med imponerende præcision. Med teknikken kaldet asteroseismologi får de også et unikt indblik i en stjernes indre og kan for eksempel finde ud af, hvor langt den er nået i sin udvikling.
Af Henrik Bendix
Hvis lys trænger gennem denne mur, er vi på sporet af mørkt stof
I en tunnel under Hamburg er jagten nu gået ind på en hypotetisk partikel – den ultralette axion. Hvis partiklen eksisterer, kan den nemlig være en kandidat til at udgøre det mørke stof, som udgør 80 % af alt stof i Universet, men som ingen endnu ved, hvad er.
Af Birgitte Svennevig
RNA-teknologi: Det næste kvantespring i udviklingen af lægemidler
Pandemien med COVID-19 bragte for alvor RNA i fokus som en ny og potent platform til at lave vacciner og lægemidler. Nu står teknologien på spring til at revolutionere behandlingen af en lang række sygdomme, som vi i dag ikke kan gøre noget ved.
Af Kristian Sjøgren
Blomsterplanterne førte biodiversiteten til usete højder
Blomsterplanternes udvikling af utallige landlevende arter siden Kridttiden skabte en makroøkologisk revolution blandt tilknyttede insekter, edderkopper, hvirveldyr og svampe, som bragte biodiversiteten til helt nye højder. Hvilke egenskaber hos blomsterplanterne har drevet denne udvikling, som Darwin kaldte et mysterium?
Af Kaj Sand-Jensen og Jens Christian Schou
Planeten, der ikke var
I 1943 opdagede danskeren Kaj Aage Strand for første gang en planet omkring en stjerne udenfor vores eget Solsystem. Eller det troede han i hvert fald. Opdagelsen blev siden dementeret, men da havde den allerede ændret vores syn på verdensrummet.
Af Gunver Lystbæk Vestergård
Ord om Viden – Viden om Ord
Naturvidenskaben har sit eget sprog til at formulere og kommunikere viden. Sproget og de ord, det består af, har ændret sig radikalt gennem tiden, hvorfor et sprogligt og terminologisk perspektiv er vigtigt for at forstå videnskabshistorien.
Af Helge Stjernholm Kragh
Videnskabsklubben: Når naturvidenskab bliver en leg
Rigtig mange børn mister interessen for naturvidenskab gennem deres tid i folkeskolen, men i Videnskabsklubben strømmer de til for at blive undervist af ældre elever fra gymnasiet, som selv får mindst lige så meget ud af forløbet.
Af Rikke Schmidt Kjærgaard og Charlotte Price Hoffmann
BAGSIDEN: Kysset er oldgammelt, og det smitter!
»Vi mener ikke, at kysset kan anses som noget, der pludseligt opstår og accelerer overførslen af oralt overførte mikrober. De relevante skrifter fra oldtidens Mesopotamien dokumenterer, at kysset som adfærd har eksisteret længe...« forklarer Sophie Lund Rasmussen.
Af David Graff
Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer
