Liste over rapporter og artikler omtalt i synspunktet af Poul Bjerregaard:
Kortenkamp-rapporten:
http://ec.europa.eu/environment/chemicals/endocrine/pdf/sota_edc_final_report.pdf
Rapporten fra EU's Joint Research Centre:
http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/111111111/28127
Referat af møde med EU-kommissionens Chief Scientific Adviser:
http://ec.europa.eu/archives/commission_2010-2014/president/chief-scientific-adviser/documents/minutes_endocrine_disruptors_meeting_241013_final.pdf
Indlæg i tidsskifter omtalt i teksten:
Rhomberg et al. Crit. Rev. Toxicol. 2012, 42, 465-473.
bl.a. Dietrich et al. Arch.Toxicol. 2013, 87, 1739-1741.
Bergman et al. Environ. Health 2013, 12:69
Grandjean & Ozonoff, Environ. Health 2013, 12:70.
Gore et al. Endocrinology 2013, 154, 3957-3960 og Gore’s leder i samme nummer p. 3955-56.
.
Det er et kendt fænomen, at arkæologi bruges til at underbygge politiske holdninger; helt frem til afslutningen af 2. Verdenskrig byggede arkæologien i vidt omfang på politiske – og ofte endda nationalistiske og racistiske - hensyn.
For den kulturhistoriske arkæologi drejede det sig typisk om at skabe et positivt billede af ens egen nations rødder, og ikke mindst at understrege forskellene mellem fædrelandets og nabolandenes kulturer, så befolkningen havde noget at kunne samles om.
Det gjaldt ikke mindst i Danmark, hvor tabet af Norge i 1814 og Slesvig og Holsten i 1864 satte en ny dansk identitet på dagsordenen. For bl.a. britiske, franske og tyske arkæologer (og dem, der finansierede deres forskning) var der også et behov for at påvise deres egne kulturers historiske overlegenhed, så de kunne legitimere deres koloniherredømmer.
Eller også gjaldt om at påvise, at magtfordelingen i det eksisterende samfund var en naturlig følge af den nationale kulturs udvikling. Der var således ingen grund til at solidarisere sig med f.eks. arbejdere i nabolandene, for de tilhørte slet ikke den samme kultur.
Andre – f.eks. marxistisk inspirerede antropologer og arkæologer – har siden slutningen af 1800-tallet fokuseret mere på den socioøkonomiske udvikling og de fællestræk, de har kunnet finde i forskellige kulturers udvikling.
Nogle har søgt at forklare de forskellige kulturers udvikling ud fra en materialistisk evolutions-vinkel, sådan at forstå, at kulturer generelt udvikler sig som følge af menneskers tilpasning til faktorer som klima- og miljøændringer og befolkningsvækst. Til forskel fra Darwins evolutionsteori anses den kulturelle evolution typisk som målrettet, altså at kulturers og samfundsformers udvikling nødvendigvis må gå i mere og mere kompleks retning (man går jo ikke ”tilbage” fra landbrug til jæger-samler-samfund, vel?) Andre mener, at ideologi også bør med i ligningen for den kulturelle udvikling.
I 1835 havde arbejdere fundet liget af en kvinde i Haraldskjær Mose ved Vejle, og da der ikke er langt derfra til Jelling, hvor kong Harald Blåtand begravede sine forældre, konkluderede bl.a. professor N.M. Petersen – der var ekspert i oldnordiske sprog – at det måtte være liget af den norske dronning Gunhild, Erik Blodøkses enke.
Ifølge et folkesagn havde Harald Blåtand lokket hende til Danmark ved at love hende ægteskab, blot for at lade hende myrde, da hun nåede frem.
Worsaae sammenholdt sagnet med andre skriftlige kilder – som han ganske vist også var kritisk overfor – og med den tilstand, som liget blev fundet i. På den baggrund kunne han konkludere, at der ikke var noget ved liget, som sandsynliggjorde, at det var resterne af Dronning Gunhild. Ganske vist var kvinden uden tvivl blevet myrdet eller henrettet, men både tøjet og alderen var forkert. Desuden var det hverken sandsynligt, at Harald Blåtand havde lokket hende til Danmark med ægteskabsløfter, eller at hun overhovedet kom til Danmark. I øvrigt var det ikke sikkert, at Harald Blåtand overhovedet boede i den del af landet.
James Ussher, ærkebiskoppen af Armagh i Irland, regnede ud, at verden måtte være skabt natten til søndag den 23. oktober 4004 år før Kristi fødsel (efter den julianske kalender); det gjorde han i sin 1600 siders verdenshistorie Annales veteris testamenti a prima mundi origine deducti (Det Gamle Testamentes annaler afledt fra verdens skabelse), som udkom i 1650.
Ussher havde ikke bare regnet baglæns ud fra Bibelens opremsning af Jesu slægtslinje tilbage til Adams skabelse. Det Gamle Testamente er nogenlunde klar i beskrivelsen frem til Salomons tid, men derefter bliver den tvetydig, og hvad angår de sidste 400 år frem til Jesu fødsel er der slet ingen hjælp at hente. Ussher har derfor måttet korrelere Bibelens oplysninger med kendte datoer fra den persiske og babylonske historie. En stor del af hans data kom således ikke fra Bibelen, og hans kronologi var ud fra datidens standard en stor akademisk præstation.
Når han satte skabelsesåret til 4004 i stedet for 4000, var det således fordi han gik ud fra, at Jesus blev født år 4 f.K. for at korrigere for en fejl, som Dionysius Exiguus (ham der opfandt systemet med at nummerere årene med udgangspunkt i Kristi fødsel) havde begået. Ifølge den romerske historiker Josephus måtte kejser Herodes nemlig være død år 4 f.K, og han kunne ifølge Ussher jo ikke så godt være død før Jesus blev født.
Stratigrafien (studie af geologiske lags indbyrdes alder og sammenhæng) beskrives første gang i De Solido Intra Olidum Naturaliter Contento Dissertationis Prodromus i 1669 af den danske anatom, geolog og teolog Niels Stensen – alias Nicolaus Stenonis, efter hvem Steno Museet ved Aarhus Universitet er opkaldt.