AU

Havets historie skal skrives om

I studiet har forskerne studeret fossilerede alger i klipper fra den såkaldte Xiamaling-formation i det nordlige Kina. Foto: Don E. Canfield

Urhavet – eller i hvert fald dele af det – kan have mindet mere om nutidens have end hidtil troet. Det viser nyt studie fra Syddansk Universitet, der også konkluderer, at ligheden opstod allerede for 1400 millioner år siden – 600 millioner år tidligere end hidtil antaget.

»Det betyder, at i hvert fald nogle marine økosystemer dengang fungerede på en måde, der kan sammenlignes med nutidens, og så må vi skrive havets historie om,« siger Don E. Canfield, professor og forskningsleder med speciale i havets kemi og dens rolle for livets udvikling på Jorden.

Sammen med kinesiske kolleger har han undersøgt nogle 1400 millioner år gamle klipper fra det nordlige Kina, som indeholder fossile rester af alger. Der var liv på Jorden for i hvert fald 3,8 milliarder år siden, men der gik meget lang tid, før de marine økosystemer begyndte at ligne dem, vi kender i dag. Først da nogle små mikroorganismer, cyanobakterierne, dukkede op, kom der skred i udviklingen. Som de første organismer på Jorden producerede de ilt via fotosyntese og banede dermed vejen for iltforbrugende organismer.

»Nogle af dem var alger, som også producerede ilt via fotosyntese. De var mere effektive end cyanobakterierne, og da de dukkede op, bragte de havene et skridt tættere på de marine økosystemer, vi kender i dag,« siger Don E. Canfield.

I nutidens have er alger (med hjælp fra cyanobakterier) grundlaget for alt andet liv i havene, blandt andet fordi de udgør en vigtig fødekilde. Derudover udgør de grundlaget for havenes kulstofpumpe, der trækker CO2 ud af atmosfæren og videre til dybhavet. I den proces fjerner de også ilt fra vandet, og deres enorme produktivitet får således afgørende indflydelse på havets kemi.

»Urtidens cyanobakterier drev også en kulstofpumpe af en art, men cyanobakterier er små, og deres kulstofpumpe var formentlig meget mindre effektiv end algernes,« siger Don Canfield og fortsætter: »Da algerne kom, begyndte de at cirkulere kulstof og næringsstoffer i havet på en måde, der minder om den måde, det foregår på i dag. Og det peger vores studier på, skete 600 millioner år tidligere end hidtil antaget.«

Algernes evolution i havene var altså et afgørende skridt frem mod udviklingen af den verden, vi lever i i dag. Studiet er publiceret i tidsskriftet Precambrian Research.


Birgitte Svennevig, SDU.