AU

Blad nr. 3-2014 rummer artikler om:

SynspunktMere naturvidenskab? (pdf)
Et af formålene med gymnasiereformen i 2005 var at styrke naturvidenskaben. Men den nylige reform af reglerne for valgfag fra 2013 har nu haft den stik modsatte effekt.
ved Frank Lisbjerg Borum, formand for Fysiklærerforeningen

Forskning og nyheder

Lækre lopper scorer bedst (pdf)
Betydningen af seksuel selektion for mikroskopisk dyreplankton har hidtil været upåagtet. Men seksuel selektion kan være så kraftig, at en meget stor del af planktondyrene forbliver ubefrugtede og således ikke bidrager til produktionen af fiskeføde i havet.
Af Thomas Kiørboe og Mie Hylstofte Sichlau

Modstandsdygtige fluer (pdf)
Insekter kan hurtigt udvikle resistens overfor gifte, og derfor er det vigtigt at bruge insektmidler med omtanke. Den lære kan man drage af dette eksempel på udvikling af resistens i en population af stuefluer, hvor mekanismen er knyttet til kønnet, så kun hunnerne er resistente.
Af Dorte H. Højland, Karl-Martin Vagn Jensen og Michael Kristensen

På vej mod det fossilfrie Danmark (pdf)
I år 2035 skal al energien til el og opvarmning i Danmark komme fra vedvarende energikilder. Der tegner sig nu en realistisk model for, hvordan dette kan lade sig gøre.
Af Benjamin Biegel og Carsten R. Kjaer

Ion-batterier - “The Next Generation” (pdf)
Lithium-ion batterier er strømkilden, der har revolutioneret vores transportable elektronik. Familien af ion-batterier er imidlertid større end som så og har meget, meget mere at byde på.
Af Martin Søndergaard, Jacob Becker, Yanbin Shen og Bo Brummerstedt Iversen

Danske fjorde lider under fortidens synder (pdf)
Sedimentet på bunden af de danske fjorde indeholder store mængder organiske og mineralske partikler. Når det blæser hvirvles partiklerne let op i vandsøjlen og gør vandet uklart. Det er formentlig årsagen til, at 30 års vandmiljøindsats ikke har gjort vandet klarere i de danske fjorde.
Af Thomas Bruun, Erik Kristensen, Mogens Flindt og Cintia Quintana

Fiskeyngel er fremtidens nytårstorsk (pdf)

Ny forskning viser, at vores fiskeri i højere grad bør rettes mod små umodne fisk. Det vil give større fangst for fiskerne og mindre forstyrrelser af fiskebestandenes struktur. Men det kan koste på økonomien.
Af Nis Sand Jacobsen

Fra genetik til epigenetik (pdf)
De senere år er det blevet klart, at celler indeholder anden arvelig information end den, der er indeholdt i den genetiske kode. Det har gjort epigenetik til et yderst varmt forskningsemne, der har ført til ny erkendelse om organismers udvikling og kan lede til potentielle behandlinger for folkesygdomme som kræft.
Af Katrine Sonne-Hansen, Charlotte Etzerodt og Kristian Helin.

Dansk verdensarv (pdf)
Stevns Klint og Vadehavet er kommet i fint selskab på UNESCO’s verdensarvliste.
Af Carsten R. Kjaer.

Perspektiv og debat

Det er Massen, der gør det! (pdf)
Hurra - Higgs-partiklen er funden! Partiklen, der giver alting masse. Efter begejstringen har lagt sig, melder eftertanken sig: Hvad er det nu lige, begrebet masse dækker? Lad os antyde de tanker, der i den anledning er gjort i tidens løb.
Af Carl-Erik Sølberg

SynspunktMere naturvidenskab? (pdf)
Et af formålene med gymnasiereformen i 2005 var at styrke naturvidenskaben. Men den nylige reform af reglerne for valgfag fra 2013 har nu haft den stik modsatte effekt.
ved Frank Lisbjerg Borum, formand for Fysiklærerforeningen

Boganmeldelse: 80 års klimaændringer set fra luften
Anmeldt af Jens Olaf Pepke Pedersen

Bagsiden: Meningsfyldt nonsens (pdf)
Amerikanske forskere er ikke de eneste, der har moret sig med at lave programmer, der producerer diverse rapporter. Allerede tilbage i 1996 brugte Peter Sestoft noget af sommerferien på at udvikle en Stokastisk Rapportgenerator, som med et enkelt klik kan lave et forslag til et “Virtuelt Center”...
Af Carsten R. Kjaer

Kort nyt & Aktuelt
Blæs på lægen, Matematik mangedobler nethastigheden, El Niño skruer op for varmen, Stop for diesel-osen, Første kontinentalskorpe lignede Island, En broget farvandsudsigt, Livgivende protein-partnerskab, Vikinger på Madeira og Krypton giver nøjagtig alder på is.
.