AU

Indhold blad nr 2-2019

Synspunkt: Forskningsbaseret læreruddannelse… hvordan?
Hvordan højner man uddannelsen af grundskolelærere? Svaret er måske ikke bare at placere uddannelsen ved universiteterne!
Af Martin Krabbe Sillasen og Peer Schrøder Daugbjerg, VIA University College.

Forskning og nyheder

Nedbørs-ekstremer og regnfattige somre
Sommeren 2018 blev usædvanlig varm og regnfattig. Men hvor almindelige er den slags ekstreme hændelser? Forfatterne har analyseret danske nedbørsdata helt tilbage fra 1874 og finder en generel stigning i både middelnedbør og ekstreme nedbørshændelser over tid. Af Sebastian H. Mernild, Jens Hesselbjerg Christensen og John Cappelen

Våde marker giver mere lattergas
De våde lavninger på dyrkede marker udgør en overraskende stor kilde til drivhusgassen lattergas, viser ny forskning. Et godt råd vil være at lade disse områder forblive grønne, så de året rundt optager nitrat fra omgivelserne og dermed minimerer frigivelsen af lattergas.
Af Bo Elberling

Terahertz teknologi – ud af laboratoriet og ind i fremtiden
Fra sporing af sprængstoffer til fremtidens 6G-netværk – så vidt spænder de potentielle anvendelser af såkaldt terahertz-teknologi. Bag navnet gemmer sig blot et område i det elektromagnetiske spektrum, det først i løbet af de seneste 30 år er blevet muligt at udforske i detaljer.
Af Esben Skovsen

Bæredygtige klodser
At beregne miljøomkostningerne ved et produkt fra vugge til krav kaldes livscyklusvurdering, og det er et vigtigt værktøj i omstillingen til en mere bæredygtig produktion. Vi har talt med Maria Rosenberger Petersen, som arbejder med livscyklusvurderinger i LEGO, der er midt i en proces, som skal gøre virksomhedens produkter og emballage bæredygtige.
Af Carsten R. Kjaer

Verdens tangskove modvirker global opvarmning
Indtil for ganske nylig blev tangskove slet ikke betragtet som en spiller i det globale klimaregnskab. Dansk forskning har dog vist, at tangskovene kan trække CO2 ud af atmosfæren og gemme det af vejen dybt nede i havbunden. Nu skal forskerne finde ud af, hvor meget arktiske tangskove kan modvirke den globale opvarmning.
Af Kristian Sjøgren

En genfejl, der går lige i hjertet
Mutationer i det lille protein calmodulin har vist sig at være involveret i sygdomme, der kan medføre hjerterytmeforstyrrelser og endda hjertestop. Det har åbnet forskernes øjne for, hvilke andre hemmeligheder dette livsvigtige protein gemmer på.
Af Malene Bredal Brohus, Helene Halkjær Jensen og Mette Nyegaard

Perspektiv og debat

Geometri – når faktorernes orden har betydning
En af geometriens nyeste sidegrene handler populært sagt om at forstå, hvad der sker, når rækkefølgen af begivenheder ikke er ligegyldig. Denne form for geometri – kaldet ikke-kommutativ geometri – kan siges at repræsentere en fascinerende deformeret virkelighed, der eksisterer side om side med den verden, vi kender. Af Jens Kaad

Bagsiden: Kønnenes kamp i dammen
Forplantning i vandkalve-verdenen: »Hos vandkalvene er der ikke et forudgående parringsspil: Hannen angriber pludseligt bagfra, sætter sig på hunnens ryg med sugekopperne på sine forfødder og sætter sig efterfølgende ekstra fast med kløer, mens hunnerne ofte forsøger med voldsomme bevægelser at ryste ham af«, fortæller Kaj Sand-Jensen.
Af Carsten R. Kjaer

Servicesiden med omtale af nye undervisningsmaterialer

Kort Nyt
Tjek med mobilen om din vare er falsk, Et køligere klima skaber større biodiversitet, Nyttige vandmænd, Leg skal skabe teknologiforståelse, Hjerne-genoplivning, Første billede af et sort hul, Tilbage til Egtved og Tidevand fortæller om undergrunden.

Prøv bladet:
Et godt tilbud til nye abonnementer