Blad nr. 1-2015 bringer artikler om:

Synspunkt: Hvem skriver lærebøgerne om? (pdf)
Gode lærebøger er blevet en mangelvare på universiteterne, fordi der ingen incitamenter er til at skrive lærebøger. Det går ud over kvaliteten af undervisningen.
Af Kaj Sand-Jensen, professor, Københavns Universitet

Forskning og nyheder

TEMA: Tre tigerspring for materialeforskningen
Tre store nye forskningsfaciliteter er ved at blive bygget p.t. Det drejer sig om neutronkilden European Spallation Source (ESS) og synkrotron-røntgenkilden MAX IV, der begge opføres i Lund, og den europæiske fri-elektron røntgen-laser European X-ray Free Electron Laser (E-XFEL) ved Hamborg.

I dette og næste nummer af Aktuel Naturvidenskab vil en række danske materialeforskere fortælle om nogle af de mange muligheder, de nye faciliteter vil byde på for dansk materialeforskning.

Tre tigerspring for materiale-forskningen (pdf)
Materialeforskningens CERN. Sådan kan man beskrive de store nye forskningsfaciliteter, der for tiden er ved at blive bygget i hhv. Lund i Sverige og Hamborg i Tyskland.
Af Peter Kjær Willendrup, Mads Ry Vogel Jørgensen, Kim Lefmann og Kristoffer Haldrup

Et tidsmikroskop - oplev verden på et nanosekund (pdf)
Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger sig. Det kræver, at man kan studere glas og væske på den rigtige længdeskala og på den rigtige tidskala. En teknik kaldet uelastisk neutronspredning er helt unik til det formål.
Af Kristine Niss og Henriette Wase Hansen

Magnetoelektriske materialer finder vejen til fremtidens IT (pdf)
I magnetoelektriske materialer er magnetiske og elektriske egenskaber sammenkoblede på en måde, der er interessant i forbindelse med fx udvikling af fremtidens harddiske. At forstå de magnetoelektriske materialer i detalje er dog en grundvidenskabelig og materialekemisk udfordring.
Af Rasmus Toft-Petersen, Ellen Fogh og Niels Bech Christensen

Røntgen-snapshots fanger kemi i flugten (pdf)
De grundlæggende skridt i kemiske reaktioner foregår ufatteligt hurtigt. For at se ind i selve reaktionspilen i en kemisk ligning, må man derfor have et “kamera”, der kan tage billeder på en titusindedel af en milliardtedel sekund og med en opløsning på atomar skala. Og det kan man med røntgenstråler.
Af Kristoffer Haldrup og Martin Meedom Nielsen

Se nanomaterialer blive til - in situ krystallografi (pdf)
Med en vifte af teknikker, der anvender røntgen- og neutronstråling, er det muligt reelt at observere, hvordan nanopartikler “fødes” og vokser på tværs af deres kemiske syntese. Forståelsen af, hvordan nanopartikler dannes, giver os vigtig viden, som kan bruges til at optimere materialer til batterier, solceller m.m.
Af Jacob Becker, Espen D. Bøjesen, Steinar Birgisson, Peter Nørby og Bo Brummerstedt Iversen

Parasit påvirker torskens hjerterytmer (pdf)
Torskens røde gælleorm er en parasit, der ser ubehagelig ud, men hvor meget påvirker den egentlig sin vært? Avanceret teknik har afsløret, at parasitten nedsætter hjertets pumpeevne markant og dermed har stor indflydelse på torskens sundhed.
Af Jane Behrens og Kurt Buchmanng

Perspektiv og debat

Synspunkt: Hvem skriver lærebøgerne om? (pdf)
Gode lærebøger er blevet en mangelvare på universiteterne, fordi der ingen incitamenter er til at skrive lærebøger. Det går ud over kvaliteten af undervisningen.
Af Kaj Sand-Jensen, professor, Københavns Universitet

Sådan skrives det! (pdf)
Det er ikke pedanteri, når man forventer, at alle skribenter følger vedtagne skriveregler for fysiske størrelser i artikler og lærebøger.
Af Knud Erik Sørensen

Hvad siger tallene? (pdf)
Undersøgelser og tal fylder godt i de daglige nyheder. Men der er god grund til at kigge kritisk på de taltunge nyheder, for ofte er de skæmmet af fejlslutninger.
Inge Henningsen guider her læseren gennem nogle af de mest almindelige fejl, man kan støde på.
Af Inge Biehl Henningsen

Kongerigets glemte Inge (pdf)
Danske Inge Lehmann opdagede Jordens indre kerne i 1936, men det fik hun ikke meget kredit for i sit eget land. Først da hun tog til USA, kom hæderen. De amerikanske venner husker hende som en svimlende dygtig men sky forsker.
Af Gunver Lystbæk Vestergård og Lif Lund Jacobsen.

Bagsiden: Mini-satellitter på samlebånd (pdf)
Store armbevægelser er vigtige inden for rumfart, da det kræver et vist mål af visioner og gåpåmod at kaste sig ud i at konstruere fx satellitter. Derimod er store armbevægelser ikke velkomne i laboratoriet, hvor man bygger det højteknologiske isenkram.
Af Carsten R. Kjaer

Boganmeldelser: Det dyrebare (pdf) ved Peter K.A. Jensen og Blomsterliv (pdf) ved Bent Nielsen

Kort nyt & Aktuelt (pdf)
Afslører dit ansigt din personlighed?, Mini-tsunami i dk, Bruger du sukker i gyllen?, Hørelsen er ældre end vi troede, Havets hærværk sat på formel, Robotter kan nu lære ved at se og Eksplosion kigget i kortene.

Prøv bladet: et godt tilbud til nye abonnementer