På denne side kan du finde ekstramateriale og links, der knytter sig til artiklen fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-1/an1_2012skovgas.pdfDet første
arktiske ozonhul (pdf) i Aktuel Naturvidenskab nr. 1/2012.

Artiklen forklarer, hvordan forskerne i foråret 2011 målte det hidtil første ozonhul over Arktis.
Særlige atmosfæriske forhold gjorde, at menneskeskabte CFC-gasser fik optimale betingelser for at nedbryde ozon.

Ozon er en farveløs luftart, der er nært beslægtet med ilt. Hvert ozonmolekyle består af tre iltatomer, mens den ilt vi indånder består af to iltatomer. Iltmolekyler kan omdannes til ozon, for eksempel ved bestråling med kraftig og kortbølget uv-stråling. Omvendt absorberer ozon også uv-stråling.

Ozon er fordelt i atmosfæren med forholdsvis lav koncentration indtil en højde på ca. 10 km (det vi kalder troposfæren). Fra ca. 10 km og opefter stiger ozonkoncentrationen til et maksimum i ca. 20 km's højde. Herefter falder ozonkoncentrationen med stigende højde, og man kan stadig måle det i ca. 50 km's højde.

Ca. 90 procent af den atmosfæriske ozon befinder sig i stratosfæren, der normalt regnes for området mellem 10 og 50 km's højde, mens kun ca. 10 procent befinder sig i troposfæren. Stratosfæren er kendetegnet ved mere stabile atmosfæriske forhold end der hersker i troposfæren, hvor "vejret" er meget omskifteligt.

Ozonlaget
Når vi normalt taler om ozonlaget, mener vi det totale indhold af ozon i en søjle fra jordoverfladen og til toppen af atmosfæren, hvilket i praksis kan sættes til ca. 50 km's højde, da bidraget fra større højder er forsvindende. Indholdet af ozon i en sådan luftsøjle kan f. eks. angives ved antallet af ozonmolekyler i en søjle med en bundflade på 1 kvadratmeter, eller det kan angives som den tykkelse søjlen ville have, hvis vi kunne flytte al ozonen ned til jordens overflade. I det sidste tilfælde ville det typisk give en søjletykkelse (ozonlags-tykkelse) på 2-5 mm, idet ozonen skal presses betydeligt sammen på grund af det større tryk ved jordens overflade.

Det meste naturligt skabte ozon befinder sig i et lag omkring jorden i ca. 20 km’s højde med den største koncentration i området mellem 10 og 30 km’s højde. Her er forudsætningerne for dets dannelse størst.

Højere oppe er der kraftig uv-stråling fra solen til dannelse af ozon, men ikke megen ilt, mens der under ozonlaget er rigeligt med ilt, men til gengæld er solens uv-stråling svagere på grund af absorption i den ovenliggende ozon og ilt.

Ozonlaget har altid spillet og spiller stadig en afgørende rolle for livet på jorden. Denne gavnlige ozon danner således et skjold mod den skadelige kortbølgede uv-stråling.

Kilde: DMI - se mere her.

En ballon med måleudstyr gøres klar og sendes op.

Kilde: Maarten Loonen, The Netherlands Arctic Station, Spitsbergen.