AU

Tema om astronomi, astrofysik og rumfart

 

I dette tema har vi samlet en lang række artikler fra Aktuel Naturvidenskabs arkiv, der handler om astronomi, astrofysik og rumfart. Du kan se eller hente artiklerne som pdf. Temaet er underinddelt i følgende undertemaer:


Illustration: ESA/Planck Collaboration

Den kosmiske baggrundstråling, Big Bang og universets udvikling:


Universet har vokseværk – AN 2/2021
Både universet og vores viden om det vokser hele tiden. Gennem astrofysiske observationer og teoretiske landvindinger har vi efterhånden fået en god forståelse af vores dynamiske univers og dets historie. Men der er stadig meget, vi ikke forstår. 

Den kosmiske baggrundsstråling – AN 6/2000
Den Kosmiske Baggrundsstråling er en ”rest” af Big Bang. Forskning i denne mikrobølgestråling kan fortælle os meget om Universet – f.eks., at universets geometri er flad.

Hvad kom før Big Bang – AN 1/2011
En af kosmologiens store udfordringer er at forholde sig til spørgsmålet om, hvad der kom før Big Bang. At knække den nød vil kræve en teori, der succesfuldt rummer både kvantemekanik og gravitation. Det tætteste vi er på i dag er såkaldt strengteori.

Universets skabelse set fra Indlandsisen - AN 5/2015
Deep Space” bliver det første teleskop på Grønland, der skal studere den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling og dermed bidrage til at forstå, hvordan Universet blev til.

Neuralt netværk fanger Big Bang (3/2012)
En dansk udviklet analyseteknik med et neuralt netværk gør det muligt at komme ind under huden på universets fødsel – det såkaldte big bang.

Plancks første resultater – AN 1/2011
Med sit danske teleskop studerer Europas Planck-satellit eftergløden fra Big Bang, Mælkevejen og andre galakser. I januar blev de første resultater fra missionen præsenteret.

Big Bang kortlagt – AN 1/2003
Tirsdag den 11. februar 2003 var dagen, hvor det første års data fra satellitten WMAP (Wilkinson Microwave Anisotropy Probe), blev offentliggjort. Universets alder er blevet bestemt til 13,7 milliarder år med en usikkerhed på kun 1%, og det er kun et af mange spændende resultater, der er kommet ud af de nye data.

Da kosmologien blev moderne -  AN 5/2006
Forståelsen af Universets udvikling er nok en Nobelpris eller to værd! Årets Nobelpristagere i fysik – John C. Mather og George Smoot – har spillet en afgørende rolle i udviklingen af den moderne kosmologi til en præcisionsvidenskab.

Universets fødsel set med danske øjne – AN nr. 2/2009
Den europæiske Planck-satellit skal snart i gang med at studere eftergløden af universets varme barndom – og Danmark har leveret satellittens teleskop.

.

Illustration: R. Hurt/Caltech-JPL

Stjerneudvikling og andre fænomener i universet:


Tyngdebølger
Kun to år og fire spændende målinger efter man første gang kunne bekræfte eksistensen af det fysiske fænomen kaldet tyngdebølger, står det klart, at tyngdebølger tilbyder et helt nyt og enestående værktøj til at udforske og bedre forstå vores forunderlige verden.

Kunsten at veje et sort hul
I centrum af enhver galakse i universet findes et supertungt, sort hul. At kende den nøjagtige masse på disse sorte huller er en nøgle til at forstå, hvordan galakserne udvikler sig. Derfor er forskerne meget interesserede i at forfine kunsten at “veje” et sort hul.

At eksplodere eller implodere
Opdagelsen af, at en “forbudt” kernefysisk proces med uventet effektivitet kan transformere grundstoffet neon til fluor, hjælper os med at forstå hvilken skæbne der venter de middeltunge stjerner i vores Galakse.

Kemi mellem stjernerne
Stjernetåger kan populært sagt opfattes som en tynd ”suppe” af molekyler. En udskældt type molekyle her på Jorden bærer måske en del af svaret på, hvordan den kemiske mangfoldighed opstår i disse områder af rummet.

Det infrarøde univers
I infrarødt lys kan astronomerne studere de kolde og støvede områder i universet, hvor nye stjerner og planeter fødes.

Neutronstjerner i laboratoriet (2/2002)
Hvordan opfører en elektron sig i nærheden af en neutronstjernes overflade - dvs. i et ekstremt stærkt magnetfelt? Det er i sagens natur svært at afgøre i et laboratorieeksperiment, men alligevel er et internationalt forskerhold med en ny teknik nået et skridt nærmere svaret.

Røntgen-himlen – på stjernekig med Superman og Lois Lane (4/2002)
Ved at studere Universet gennem “røntgen-briller”, åbner der sig en helt ny verden. Takket være udviklingen af røntgen-astrofysikken ved vi nu, at Universet rummer mange eksotiske fænomener som f.eks. røntgen-stjerner og gamma-glimt.

På sporet af det mørke stof
Det er mere end 80 år siden, at fysikere indså, at der er meget mere masse i Universet, end man umiddelbart kan se. Endnu har vi ikke afsløret, hvad dette “mørke stof” er for noget, men en eksperimentel påvisning af det ligger måske ikke langt ude i fremtiden.

Jagten på det mørke stof (3/2007)
Både satellitter og partikelacceleratorer bliver taget i brug i jagten på identiteten af Universets ukendte bestanddele. En af disse bestanddele er det “mørke stof”, som holder sammen på universet.

Mælkevejens demografi (5/2004)
En ny, komplet kortlægning af Solens nabolag viser, at mange af stjernerne slet ikke er dannet her, men er på gennemrejse fra nær og fjern. Modeller for Mælkevejens dannelse og udvikling skal forbedres kraftigt for at forklare resultaterne.

Kosmiske humlebier (3/2003)
Den kosmiske stråling indeholder de mest energirige partikler, som endnu er observeret. Disse energirige partikler er meget mystiske i den forstand, at vi hverken kan forstå, hvordan de er blevet dannet, eller hvorfor de overhovedet kan observeres her på Jorden. 

Foto: Nick King

Solsystemet:


Solen på slingrekurs (3/2009)
Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det burde være tiltagende i styrke.

Stjernenykker (5/2003)
En kraftig opblussen af solpletter i oktober og november måned gav sig udslag i nordlys samt forstyrrelser af elnettet, satellitter og telekommunikationen rundt om i Verden. Vi oplevede bl.a. det største soludbrud, der nogensinde er registreret.

Rekordskarpe billeder af Solen (1/2003)
Et nyt svensk solteleskop har taget et sæt fantastiske billeder af Solens overflade, der viser detaljer på under 100 km i størrelse. Som ildtunger i et forrygende flammehav slynger slangelignende filamenter sig ud fra solpletterne på de nye billeder.

Merkur – næstmindste planet og næstmindst forstået (6/2001)
Med den nye rumsonde MESSENGER vil NASA i 2004 forsøge at fravriste planeten Merkur sine sidste hemmeligheder.

Venuspassage – en astronomisk meterstok
Onsdag den 6. juni er der en meget sjælden astronomisk begivenhed i vente. Planeten Venus passerer denne dag ind mellem Solen og Jorden og skaber en såkaldt venuspassage. Historisk set har sådanne passager spillet en stor rolle for måling af afstande i Solsystemet.

En støvstorm af planetstørrelse (5/2001)
Mars er for øjeblikket hærget af en voldsom støvstorm, der dækker hele planeten fra pol til pol.

En vind som på Mars (5/2000)

Hvad sker der, når det blæser på Mars? Hvilke partikler bliver flyttet af vinden, og hvad betyder det for en mission til Mars? Disse spørgsmål prøver danske forskere at besvare i øjeblikket.

Vand på Mars (3/2000)
Planeten Mars har endnu engang været på alverdens avisforsider. Detaljerede fotos af planetens overflade har afsløret relativt nye strukturer, som næsten kun kan være dannet af strømmende vand.

 Titan – Saturns største måne i fokus (5/2010)
Selvom den er iskold, minder saturnmånen Titan på mange måder om Jorden. Det viser observationerne lavet af rumsonderne Cassini og Huygens.

Ringenes herre – en billedreportage (4/2010)
Vores viden om Solsystemets næststørste planet Saturn er øget betragteligt på grund af rumsonden Cassinis observationer af denne fascinerende planet.

Den store kometjagt (6/2009)
Den ambitiøse europæiske rummission Rosetta er på vej for at fange en stump af Solsystemets barndom – en komet.

Grafik: NASA/JPL-Caltech

Exoplaneter og muligt liv i rummet:


Aldrig mere alene
Det astronomiske verdensbillede ændrer sig dramatisk for tiden. Nye planeter kommer til dagligt, og nogle af dem ligner mistænkeligt meget Jorden. Forfatteren til en ny bog om jagten på exoplaneterne fortæller her, hvorfor vi står på tærsklen til en ny videnskabelig revolution.

10 milliarder planeter som Jorden – hvor er beboerne? (6/2012)
Vi ved i dag, at Universet vrimler med planeter. Og vi ved, at mange af disse planeter findes i afstande fra deres moderstjerner, der i princippet kan gøre dem beboelige. I denne temaartikel fortæller Uffe Gråe Jørgensen om, hvordan man opdager exoplaneterne.

Er der liv derude? (6/2012)
Antallet af kendte planeter i fremmede stjernesystemer stiger drastisk i disse år. Udfordringen for forskerne er nu at afgøre, om forudsætningerne for liv er til stede på nogle af disse exoplaneter, og ultimativt at afgøre, om der faktisk er liv.

Planeter fordamper i stjernens skær
Når en planet er tilstrækkelig tæt på sin stjerne, kan dens atmosfære fordampe væk. Det har man teoretisk vist længe, men det er for nylig også bekræftet af observationer. Fænomenet kan have betydning for vores beregninger af, hvor mange klippeplaneter som Jorden, der findes i universet.

Gode chancer for liv på Mars (4/2009)
Spørgsmålet om der er liv på Mars står endnu uafklaret på trods af mere end 40 års bestræbelser på at besvare det. De nyeste forskningsresultater peger på, at liv på Mars faktisk er en realistisk mulighed.

Sukker fra rummet (6/2001)
Sukker er en af de grundlæggende forudsætninger for, at der findes liv på Jorden. Nu har amerikanske forskere fra NASA fundet spor af sukkerstoffer i to meteoritter. Hvad er konsekvenserne af denne opdagelse for vore forestillinger om livets opståen på Jorden?

Illustration: ESA/Medialab.

Rumfart og teleskoper:


Rejsen ud i rummet
Rumforskning og rumrejser hænger uløseligt sammen. Raket- og rumteknologi sætter således grænserne for, hvad forskerne overhovedet kan undersøge, og rummissioner designes omvendt 100 % ud fra, hvilket formål de har. Aktuel Naturvidenskab har interviewet astrofysikeren Hans Kjeldsen om fascinationen ved rumfart.

Sæt sejl mod stjernerne
I en ikke alt for fjern fremtid vil rumfartøjer med gigantiske ultratynde sejl måske kunne bruges til rejser i Solsystemet – ja, endog til de nærmeste stjerner.

Tæt på stjernerne - SONG - Robotteleskopet på Tenerife
Astronomiske teleskoper til forskning bliver stadig større og dyrere. Men med SONG-teleskopet er en gruppe danske forskere gået i en anden retning. De satser på små, billige robotstyrede teleskoper, som i et verdensomspændende netværk kan bruges til at studere stjerner og exoplaneter.

Delphini-1 – Aarhus Universitets første satellit
Delphini-1 er en studenterbygget satellit, og de studerende skal også stå for kontrollen, mens den er i kredsløb i godt et år.

Hubble – det store øje i rummet (1/2010)
I år er det 20 år siden Rumteleskopet Hubble blev opsendt. Men hvorfor er et rumteleskop er en god idé og hvorfor har Hubble fået briller?

Det himmelvendte øje (4/2009)
Menneskets syn på universet blev ændret for bestandigt, da Galilei for 400 år sidenrettede en kikkert mod himlen. Siden da har udviklingen af kikkerten og andre astronomiske instrumenter til stadighed fl yttet grænsen for vores erkendelse.

Universets renæssance i fokus (3/2011)
Med et banebrydende nyt radioteleskop vil astronomerne studere afslutningen af den mørke tidsalder i universets historie. 

ALMA – porten til det kolde, støvede univers (6/2012)
I det nordlige Chile er det enorme ALMA-teleskop ved at tage form, men allerede nu giver det enestående astronomiske øje os et helt nyt syn på universet

Tilbage til Månen (4/2009)
I en ikke alt for fjern fremtid vender mennesket tilbage til Månen – denne gang for at blive.

Illustration: ESA

Perspektiverende artikler relateret til rumfart:


Vejen til rummet
Her i foråret 2021 kan man læse et usædvanligt jobopslag – nemlig om at blive astronaut i den europæiske rumfartsorganisation ESA. I den anledning ser Ole. J. Knudsen nærmere på, hvad der skal til for at blive astronaut og på den danske rumbranche.

Kina i rummet (1/2012)
Kineserne har øjnene rettet mod rummet. Det handler både om stormagtsstatus og national selvfølelse.

Er stjernekrig lovlig (5/2011) 
Der findes internationale regler om anvendelsen af rummet, men de er ikke klare nok til at forhindre, at rummet bliver fremtidens slagmark.

NASA tur retur (3/2001)
I april måned var 27 unge danskere på VIP-tur til NASA med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening. Det absolutte højdepunkt på turen var opsendelsen af rumfærgen Endeavour.

Som vinden blæser (3/2013)
Jo, da – sådan en kan vi godt lave«. Det var noget i den retning Haraldur Páll Gunnlaugsson (kaldet Palle) fra Mars-gruppen ved Aarhus Universitet sagde tilbage i 2005, da han blev præsenteret for muligheden for, at Phoenix-landeren, der skulle sendes til Mars, kunne medbringe en vindmåler.

Copyright: Aktuel Naturvidenskab har sammen med forfatterne alle rettigheder til artiklerne. Artiklerne må kun hentes til privat, undervisning og ikkekommerciel brug.